Unik og sjældent udbudt strøgejendom i Aarhus
• Historisk strøgejendom på en af Aarhus mest attraktive beliggenheder
• Smuk og arkitektonisk ejendom, med karakterstærk facade
• Blandet bolig og erhverv med udviklings-og konverteringspotentiale
• Unik strøgejendom der ikke har været til salg siden 1965
• 5 lejeboliger og 6 erhvervslejemål
Ejendommen på Søndergade 70 er opført i 1900 og har løbende gennemgået renoveringer såvel udvendigt som i de respektive lejemål. Her har nuværende ejer gjort en ekstra indsats for at bevaret den smukke og karakteristiske facade mod Strøget. Således fremstår ejendommen mere eller mindre fortsat som i 1900, med sine mange arkitektoniske og unikke detaljer, men selvfølgelig kombineret med nutidens krav til indretning, aptering mv.
Ejendommen består af en god kombination af erhverv, herunder både detail, kontor, klinik og lagerfaciliteter samt de flotteste herskabslejligheder. Således er bygningen fordelt med 2 butikslejemål i stue etagen, hhv. Lilly og Rezet Store, med store facade vinduer samt en attraktiv og direkte beliggenhed mod Søndergade. Derudover forefindes 3 erhvervslejemål i forhuset, samt 3 erhvervslejemål i baghuset, der entreres via den flotte gård. Disse lejemål er udlejet til enten kontor-eller klinik anvendelse, med egne faciliteter som køkken, toiletter osv. og anvendelig til mange former for kontor, klinik, showroom mv.
Dertil rummer ejendommen ligeledes 5 lejeboliger i forhuset, fra 57 -176 m² hvilke løbende er renoveret/vedligeholdt og fremstår flotte og herskabelige. Dog er 4. th i original stand, og med fordel vil kunne renoveres og optimeres på sigt. Alle lejeboligerne har et muligt forøget lejepotentiale, eftersom de nuværende lejeværdier ligger under markedet. Ligeledes ses et udviklingspotentiale af erhvervsenhederne, der eventuelt kan omdannes til boligformål, hvilket dog kræver kommunal godkendelse.
Alt i alt en super velbeliggende og vel vedligeholdt ejendom der ikke har været udbudt til salg i mere end 50 år. EDC Erhverv Poul Erik Bech byder med stolthed velkommen.