Midt i den historiske bykerne – mellem kirken og torvet – ligger Den Gamle Smedje, en ejendom med en helt særlig atmosfære og en historie, der rækker flere hundrede år tilbage. Her får du ikke blot en smuk og gennemrenoveret bolig, men også en veletableret
Bed & Breakfast med et solidt omdømme og en trofast kundekreds.
Bed & Breakfast-delen er på ca. 209 kvm. og består af fire lyse og indbydende dobbeltværelser i skandinavisk stil, alle med eget badeværelse og toilet samt mulighed for ekstra opredning. Hertil kommer en hyggelig spisesal med plads til cirka 30 gæster, flere fælles opholdsarealer samt skønne uderum med gårdmiljø, terrasser og en lukket, stemningsfuld have med drivhus. Haven er omkranset af en imponerende, cirka fire meter høj kampestensmur, som skaber en helt særlig ro og privathed.
Den private bolig er på 255 kvm. i to plan, der blev gennemgribende moderniseret i 2024 med blandt andet gulvvarme, nye installationer, nyt køkken og bryggers. Renoveringen er udført med stor respekt for husets sjæl, hvor paneler, stuklofter og smukke trægulve understøtter ejendommen
historiske karakter.
Ejerne har ejet og drevet Den Gamle Smedje i næsten 20 år som en enkeltmandsvirksomhed. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre til nye ejere, der drømmer om et liv, hvor bolig og erhverv går hånd i hånd. Regnskaber og omsætningstal
kan rekvireres ved seriøs interesse. Ved overtagelse kan køber også overtage hjemmeside, telefonnummer, e-mailadresse, brandet “Den Gamle Smedje” samt en kalender med allerede indgåede bookinger til den kommende sæson. Dermed er der mulighed for en glidende overgang med indtjening fra første dag.
Omsætningen i 2025 var ca. kr. 260.000,- men potentialet er højere, da sælger har prioritet, at holde fri- og ferielukket.
Ejendommen rummer desuden mulighed for opdeling i to selvstændige enheder, hvis dette ønskes, hvilket giver en stor fleksibilitet for fremtidige anvendelsesmuligheder.
Mariager er en af Danmarks mest charmerende købstæder og tiltrækker året rundt turister, erhvervsrejsende og besøgende til områdets mange kultur- og naturoplevelser. Den centrale placering mellem Torvet og Klosterkirken gør ejendommen til et oplagt udgangspunkt for både korte ophold og længere ferier.
For den nye ejer er der gode muligheder for at videreudvikle forretningen. Potentialet kan blandt andet ligge i udvidede oplevelsespakker, arrangementer, selskaber, kursusaktiviteter eller et øget samarbejde med områdets mange turistaktører. Den solide drift kombineret med ejendommens fleksible rammer gør Den Gamle Smedje til en attraktiv investering for den, der drømmer om at kombinere livsstil og erhverv i en af Danmarks smukkeste købstæder.
En af ejendommens helt store styrker er den gennemtænkte indretning, hvor den private bolig er tydeligt adskilt fra erhvervsdelen. Det giver ejerne mulighed for at bevare et privat familieliv uden at være afhængige af den daglige gæstetrafik.
Den Gamle Smedje er en ejendom, der skal opleves. Kombinationen af historie, moderne komfort, en veldrevet virksomhed og en enestående beliggenhed midt i Mariagers charmerende bymiljø gør den til noget ganske særligt.
Velkommen til et sted, hvor livsstil, bolig og forretning smelter sammen – og hvor næstekapitel venter på at blive skrevet