Boligudlejningsejendom fra EDC

Sønderportsgade 21A, B & C, 6760 Ribe

6760 Ribe

6.200.000 kr.

Investering - 684 m²
Nyhed

Historisk in­ve­ste­rings­ejen­dom med op­ti­me­rings­po­ten­ti­a­le og p-pladser i Ribes gamle bydel

• Charmerende og meget velholdte bygninger
• Årligt skattefradrag der i 2024 udgjorde henholdsvis kr. 152.882 for nr. 21B og kr. 155.506 for nr. 21C
• Bynær beliggenhed med egne p-pladser, garage og gårdmiljø
• 2 matrikler, 7 bolig- og 1 er­hvervs­le­je­mål med stabil drift og mulighed for fremtidig lejeoptimering
• Unik mulighed for evt. at opdele flere af enhederne som ejer­lej­lig­he­der

EDC Erhverv Poul Erik Bech har fornøjelsen af at præsentere en sjældent udbudt in­ve­ste­rings­ejen­dom beliggende på Søn­der­ports­ga­de – midt i hjertet af det attraktive, historiske Ribe. Ejendommen har været i familiens ejerskab de sidste 35 år.

Ejendommen består af tre enheder – 21A, 21B og 21C – hvoraf bygningerne ud mod Søn­der­ports­ga­de er opført i ca. 1590 og klassificeret som fredede. Facaderne ud mod Søn­der­ports­ga­de tilføjer en enestående arkitektonisk og kulturel værdi, som sjældent ses i udbud. Samtidig udgør ejendommen en solid og veldrevet investering med stabil drift og lav tomgang.

Søn­der­ports­ga­de 21A er senere blevet opført/ombygget omkring 1990 og fremstår i dag som en harmonisk tilføjelse til det samlede ejen­dom­skom­pleks.

Bygningerne rummer i alt 8 lejemål, hvoraf 7 anvendes til boligformål, mens stueetagen i 21B er udlejet til et yogastudie og registreret som erhverv. Boligenhederne varierer i størrelse fra ca. 60 m² til 123 m², og fremstår generelt i god og tidssvarende stand.

Bygningerne er opført på to matrikler på i alt 608 m², hvor der bag i gården er etableret en charmerende og funktionel gårdhave. Her er der både skabt et grønt opholdsareal til glæde for beboerne – og etableret gode par­ke­rings­for­hold, hvilket er en sjældenhed i Ribes gamle bykerne.

Ejendommene har igennem årene været løbende vedligeholdt af både nuværende og tidligere ejer, og fremstår i dag i særdeles flot stand. Den solide drift og kvaliteten i bygningerne giver tryghed for investorer. Samtidig med dette vil der i fremtiden være muligheder for, at optimere ejendommens drift:

• Flere af lejemålene udlejes i dag til en husleje under markedsniveau, hvilket giver mulighed for regulering ved naturlige udskiftninger.
• Udvendige ved­li­ge­hol­del­ses­om­kost­nin­ger er fradrags­be­ret­ti­ge­de, hvilket bidrager positivt til ejendommens samlede afkastprofil.
• Alene i 2024 var der optjent et skattefradrag på henholdsvis kr. 152.882 for nr. 21B og kr. 155.506 for nr. 21C - dette opspares hvert år.
• Unik mulighed for evt. at opdele flere af enhederne som ejer­lej­lig­he­der.

Er I på udkig efter en in­ve­ste­rings­ejen­dom med en unik kombination af historisk karakter og stabil indtjening – og med potentiale for forbedret drift – så er Søn­der­ports­ga­de et sjældent og godt match.

Beliggenhed:
Ribe er ikke blot Danmarks ældste by – det er også en levende fortælling om nordisk historie, arkitektur og handel gennem mere end 1.300 år. Med sine ca. 9.846 indbyggere (2024) og en unik bymidte, der næsten uændret har overlevet både krige og storbrande, fremstår Ribe i dag som en af Europas bedst bevarede mid­delal­der­by­er.

Midt i denne kulturarv – på den stemningsfulde og historiske Søn­der­ports­ga­de – finder man ejendommene Søn­der­ports­ga­de 21A, 21B og 21C. Beliggenheden er blandt de mest eftertragtede i Ribe: få hundrede meter fra domkirken, byens charmerende gågade og med kort afstand til både indkøb, offentlig transport og naturskønne områder langs åen.

Søn­der­ports­ga­de er kendt for sin arkitektoniske og historiske værdi – med fredede bygninger, toppede brosten og en atmosfære, der tiltrækker både turister og lokale. Ejendommenes placering i denne ikoniske gade kombinerer maksimal charme med høj efterspørgsel, hvilket gør in­ve­ste­rings­ejen­dom­men til et sikkert valg både kulturelt og kommercielt.

Uanset om man ønsker at nyde byens handelsliv, besøge Ribe Domkirke, opleve stemningen ved torvet eller tage en stille gåtur langs åen – så ligger det hele i gåafstand fra ejendommen.

Faciliteter

Exteriør

  • Indhegnet

Teknik

  • Vinduestype Blandet

Afstand til

  • Banegården (Ribe)759 m
  • Ribe St.826 m
  • E 20 - Es­b­jerg­mo­tor­vej­en24,8 km

Nøgletal

Adresse
Søn­der­ports­ga­de 21A, B & C, 6760 Ribe
Sagsnr.
670114402
Ejendomstype
Bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom
Handelstype
Investering
Pris
6.200.000 kr.
Afkast
5,78 %
Etageareal
684 m²

Arealer

Grundareal
608 m²
Bebygget
221 m²
Boligareal
604 m²
Erhvervsareal
80 m²
Etageareal
684 m²

Økonomi

Pris
6.200.000 kr.
Pris/m²
9.064 kr.
Lejefaktor
12.17
Lejeindtægt
509.274 kr.
Årlig lejeindtægt pr m²
744 kr.
Årlige driftsudgifter
158.134 kr.
Årlige driftsudgifter pr m²
231 kr.
Afkast
5,78 %
Af­skriv­nings­be­ret­ti­get
Nej
Moms­re­gi­stre­ret
Nej

Ejendommen

Forsikringen omfatter:
Brand, Bygning
Antal etager
3
Byggeår / Ombygget
1590 / 1990
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
C