Attraktivt afkast med yderligere optimeringsmulighed
På Nørregade 8 i Vinderup udbydes nu en spændende og velholdt investeringsejendom med primært boliglejemål og 1 erhvervslejemål. Ejendommen kombinerer et attraktivt nuværende afkast med et tydeligt udviklingspotentiale.
Ejendommen rummer i alt 5 beboelseslejligheder, 1 erhvervslejemål samt garagelejemål. Samlet fremstår bygningen som en klassisk byejendom med pudset facade og et markant udtryk i gadebillede midt i Vinderup. Her får investoren både en veldrevet ejendom med stabile lejeindtægter og mulighed for yderligere optimering gennem fremtidig regulering af huslejeniveau og forbedringer af erhvervsdelen.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1909 og bygningen fremstår med en præsentabel facade mod Nørregade, med klassiske detaljer og et harmonisk arkitektonisk udtryk, som passer godt ind i bymidten.
Boliglejemålene er fordelt på forskellige størrelser, som alle er veldisponerede med lyse opholdsrum og funktionelle planløsninger. Flere af lejlighederne er løbende moderniseret og fremstår i god stand og er alle udlejet.
Bag ejendommen findes garagelejemål og gårdareal, som giver ekstra værdi – både som separat lejeindtægt og som attraktiv facilitet for beboerne.
Med et startafkast over 10% vurderes køber, at have en solid investeringscase fra dag nr. 1. Der vurderes at være yderligere potentiale i ejendommen ved på sigt, at opnå en højere leje på beboelseslejlighederne og ved eventuel renovering af erhvervslejemålet.
En attraktiv investering med yderligere optimeringsmulighed.