Boligudlejningsejendom fra EDC

Fynsgade 21 ST TH

8000 Aarhus C

16.900.000 kr.

Investering - 541 m²

Attraktiv bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på Fynsgade

• Præsentabel og velbeliggende bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på Fynsgade
• Gåafstand til Universitetet, ind­købs­mu­lig­he­der og alle byens faciliteter
• 6 lejligheder og 3 enkeltværelser – 541 m² beboelse
• 2 lejligheder er totalt renoverede i 2024
• Uudnyttet lejepotentiale i flere af enhederne

Ejendommen på Fynsgade 21, 8000 Aarhus C er beliggende attraktivt i centrum af Aarhus, i det yderst attraktive område, der betegnes Øgadekvarteret, hvis placering både er bynær, men også tæt på Aarhus Universitet. Dette har skabt en stor efterspørgsel på lejligheder, specielt mindre og delevenlige, hvor tomgang er et ubekendt fænomen.

Selve bygningen er oprindeligt opført i 1899 i 3 plan foruden kælder og tagetage, i røde mursten med gule murede facader omkring vinduerne og med gul pudset facade i stueplan. Vinduerne er mørke enkeltfags i træ, med ovenlysvinduer på 3. sal og enkelt karnap på hjørnet. Taget er af fibercement/eternit. Alt i ældre men brugbar stand.

Ejendommen har et samlet beboelsesareal på 541 m² (jf. lejekontrakter og 539 jf. BBR-meddelelse), og består af 6 lejligheder samt 3 enkeltværelser. Dette når 1. salen er blevet opdelt og gennemgribende renoveret, hvilke i- gangværende arbejder forventes færdige i løbet af februar måned 2024. Alle lejligheder er med 3 beboelsesrum, og på hhv. 66 m² (til venstre) og 87 m² (til højre) fra stue til og med anden sal i bygningen. De 3 enkeltværelser
på 3. sal er på hhv. 19, 23 og 40 m². Hver lejlighed er med eget køkken og stort toilet med bad. Lejlighederne er delevenlige til 2 studerende, men også attraktive for par eller lignende. En­kelt­væ­rel­ser­ne deler køkken og toilet på 3. sal og fælles bad i kælderen. Lejlighederne er med originale plankegulve, hvide gibsvægge og lofter, herunder med stuk og frise.

Ejendommen har fuld kælder, således 153 m² der er opdelt i 2 enheder med adgang hhv. fra Fynsgade og Ny Munkegade. I den store kælder er foruden toilet/bad også vaskeri der betales med 20 kr. pr. vask, lagermulighed og tremme rum til de 6 lejligheder. Midt i bygningen er kælderrum til teknik og mod Ny Munkegade er kælder til bl.a. cykelparkering.

Ejendommen er beliggende på en 279 m² grundstykke der både omfatter mindre indhegnet have foran bygningen mod Ny Munkegade samt asfalteret gård bag bygningen.

Alt i alt en særdeles gedigen be­bo­el­ses­e­jen­dom, beliggende i attraktivt område tæt på Aarhus Universitet og med gode og vel­pro­por­tio­ne­re­de boligenheder.

Ejendommen er yderst velplaceret på hjørnet af Fynsgade, der løber mellem Falstersgade og Høegh-Guldbergs Gade og den øvre del af Ny Munkegade.

Øgadekvarteret, hvis navn refererer til, at gaderne er opkaldt efter danske øer, appellerer i høj grad til unge og studerende ikke mindst qua sin centrale placering opad universitetet. Området er placeret mellem Aarhus Centrum,
ovenfor Nørregade, og op til det store campusområde ved Aarhus Universitet.

Øgaderne består primært af beboelse, herunder i kombination med mindre erhverv (frisør, kiosk mv. placeret i bunden af ejendommene) og er opført og udbygget omkring det forrige år­hund­re­de­skif­te. Her er typisk byhuse
og mindre etageejendomme. I specielle tilfælde som her, er en hjørneejendom med flere be­bo­el­ses­en­he­der.

Området er også velforsynet med pasningstilbud til de mindste og skoler, og huser flere folkeskoler, bl.a. Elise Smidts skole og Samsøgade Skole, der ligger få 100 meter fra ejendommen Byens liv og alle faciliteterne er ligeledes indenfor kort gåafstand hvor bl.a. det meget populære Latinerkvarter findes indenfor gåafstand med sine små hyggelige butikker, cafeer mv. på de bro­stens­belag­te gader. Herfra er videre adgang til Domkirken, Aarhus Rådhus og hele gågadenettet.

Faciliteter

Interiør

  • Cykelkælder

Afstand til

  • Fynsgade/Ny Munkegade (Aarhus Kom)59 m
  • Uni­ver­si­tetspar­ken711 m
  • Aarhus H2,3 km
  • 501 - Århus Syd Motorvejen6,1 km

Nøgletal

Adresse
Fynsgade 21 ST TH
Sagsnr.
810002771
Ejendomstype
Bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom
Handelstype
Investering
Pris
16.900.000 kr.
Afkast
3,40 %
Etageareal
541 m²
Kælder
153 m²

Arealer

Grundareal
279 m²
Bebygget
153 m²
Etageareal
541 m²
Kælder
153 m²

Økonomi

Pris
16.900.000 kr.
Pris/m²
31.238 kr.
Lejefaktor
24.04
Lejeindtægt
703.041 kr.
Årlig lejeindtægt pr m²
1.299 kr.
Årlige driftsudgifter
133.295 kr.
Årlige driftsudgifter pr m²
246 kr.
Afkast
3,40 %
Af­skriv­nings­be­ret­ti­get
Nej
Moms­re­gi­stre­ret
Nej

Ejendommen

Byggeår / Ombygget
1899 / 1994
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
D