Lollandsgade 38
Solgt
Pæn og yderst velholdt småhusejendom på Lollandsgade
• Præsentabel og velbeliggende boligudlejningsejendom i Øgadekvarteret• Kort afstand til alle byens faciliteter og Aarhus Universitet
• Samlet boligareal på 226 m² fordelt på 3 lejligheder, herunder den øverste i 2 plan
• Regulær, vel- vedligeholdt ejendom såvel ind- som udvendigt og med hyggelig gårdhave
• De 2 nederste lejligheder overtages tomme, med mulighed for frigørelse af den 3.
Ejendommen Lollandsgade 38, 8000 Aarhus C er beliggende attraktivt i centrum af Aarhus i det område der betegnes ”Øgadekvarteret”, der omfatter området syd for Aarhus Universitet mellem Randersvej, Nørregade og Langelandsgade, hvor gaderne er opkaldt efter danske øer. Et område der er yderst populær ikke mindst hos det yngre publikum, herunder de mange studerende der har deres daglige gang på Aarhus Universitet, hvis ”campus-område” ligger få 100 meter fra ejendommen, og som samtidig let kan komme til Aarhus absolutte centrum med alle byens faciliteter. Dette har skabt en stor efterspørgsel på lejligheder, specielt små og delevenlige, lav tomgang og høje m²-priser.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1892 i 3 etager foruden tagetage og kælder, og har et samlet beboelsesareal på 226 m² (jf. BBR), fordelt på 3 lejligheder – to lejligheder i hhv. stuen og på 1. sal med et registreret areal på 68 m² samt én lejlighed på øverste etager, der er i 2 plan inkl. stor hems, på samlet 90 m². Til lejligheden i stueetagen hører desuden 25 m² i kælderniveau, der indeholder bad og depot (jf. BBR), der ikke er registeret til beboelse men som kan anvendes til f.eks. arbejds- eller gæsteværelse. Der er trappeadgang direkte mellem kælder og stuelejligheden.
Lejligheden i stuen og på 1. sal er med 3 beboelsesrum, herunder 2 stuer en-suite, samt soveværelse og køkken samt stort toilet med bad. Den store lejlighed på 2-3. sal er med 2 stuer en-suite, meget stort og velfungerende køkken med spiseplads, entre og opgang til øverste etage. Her under tagspærene findes soveværelse samt badeværelse og ligeledes udgang til nyere etableret tagterrasse. Alle lejligheder er med originale trægulve, gips vægge og lofter herunder med fine ornamenter, stuk og frise hele vejen rundt. Alt er i god og brugbar stand.
Ejendommens kælderetage udgør 68 m² der foruden de 25 m² der er tilknyttet lejligheden ovenover desuden omfatter lager og teknik, vaskeri samt toilet.
Bygningen er opført i mursten, herunder pudset og holdt i en gul nuance. Taget er i tegl og skiftet for ganske nyligt sammen med tagrender og underdækning. Vinduerne er dannebrogsvinduer i træ med hvide ornamenter rundt om. Ejendommen er beliggende på et 140 m² grundstykke der omfatter hyggelig og aflukket gårdhave med adgang enten via huset eller via Thunøgade. Her findes desuden mindre træskur der anvendes som værksted.
Alt i alt en meget velbeliggende og attraktiv ejendom, hvor de respektive boligenheder er gode og i brugbar stand, som vil kunne genudlejes uden eller med et minimum af renovering, eller opgraderes fuldt ud hvis ny ejer beslutter sig herfor med lejestigninger til følge. Opgang og udvendigt står ejendommen i pæn og brugbar stand.
De 2 nederste lejligheder overtages tomme til ejers fulde disposition mens den øverste lejlighed ligeledes muligvis vil kunne frigøres for køber.
Faciliteter
Teknik
- Dørtelefon
- Vaskeri
- Vinduestype Termo
- Adresse
- Lollandsgade 38
- Sagsnr.
- 810002844
- Ejendomstype
- Boligudlejningsejendom
- Handelstype
- Investering
- Etageareal
- 226 m²
- Kælder
- 68 m²
Nøgletal
- Grundareal
- 140 m²
- Bebygget
- 68 m²
- Boligareal
- 226 m²
- Etageareal
- 226 m²
- Kælder
- 68 m²
Arealer
- Lejefaktor
- 101.72
- Lejeindtægt
- 81.108 kr.
- Årlig lejeindtægt pr m²
- 358 kr.
- Årlige driftsudgifter
- 53.793 kr.
- Årlige driftsudgifter pr m²
- 238 kr.
- Afkast
- 0,33 %
- Afskrivningsberettiget
- Nej
- Momsregistreret
- Nej
Økonomi
- Forsikringen omfatter:
- Brand, Bygning, Udvidet rørskade, Svamp/Insekt
- Antal etager
- 4
- Byggeår / Ombygget
- 1892 / 1990
- Omfattet af energimærke
- Ja
- Energimærke
- D
Ejendommen
Nyttige links
Henrik Frost Sørensen
Partner og erhvervsdirektør, cand.merc.jur, erhvervsmægler, MDE
Martin Fasdal
Erhvervsmægler, Ejendomsmægler, MDE