Boligudlejningsejendom fra EDC

Ebeltoftvej 17

8544 Mørke

6.950.000 kr.

Investering - 853 m²

Velholdte og fuldt udlejede in­ve­ste­rings­ejen­dom­me med central beliggenhed i Mørke

- Attraktiv placering på hovedgaden i Mørke
- 8 boliglejemål og 1 er­hvervs­le­je­mål (klinik) fordelt på 4 bygninger
- Fuldt udlejet til solide lejere – god og potentiel stor lejereserve
- Vel­ved­li­ge­hold­te ejendomme såvel inde- som udvendigt
- 853 m² lejemål fordelt på 3 matrikler

Ejendommen Ebeltoftvej 17-21, 8544 Mørke består samlet af 4 bygninger samt udhuse beliggende på 3 selvstændige matrikelnumre og med samlet 9 lejemål herunder 8 boliger samt ét erhverv i form af klinik. Bygningerne er beliggende som umiddelbare naboer og primært med facade mod Mørkes absolutte hovedvej.

Ebeltoftvej 17
Bygningen er opført i 1903 med seneste om-/tilbygning i 2005 og er bygget i røde mursten med mørkt eternittag med hældning. Vinduerne er hvide dan­ne­brogs­vin­du­er i træ. Ejendommen er i 2 plan (stue og 1. sal) og er beliggende på en 233 m² grund hvor bl.a. er opstillet et skur. Her er 2 be­bo­el­ses­le­je­mål på hhv. 87 m² i stueplan samt 60 m² på første sal, med indgang fra stueplan, således et samlet beboelsesareal på 147 m².

Ebeltoftvej 19
Bygningen er opført i 1902 med seneste om-/tilbygning i 1997 og er for mestendels opført i røde mursten med mørkt eternittag med hældning, herunder fladt tag på erhvervsdelen. Vinduerne er hvide en­kelt­fags­vin­du­er i træ. Ejendommen består af 2 sammenbyggede enheder, Ebeltoftvej 19 og 19A, hvor 19A er opført i ét plan mens 19 er i 3. Her er ét er­hvervs­le­je­mål på 122 m² udlejet til klinik med flere behandlerrum samt 3 be­bo­el­ses­le­je­mål på hhv. 60, 123 og 131 m² (en enhed pr. etage). Således et samlet boligareal på 314 m² og 122 m² erhverv. Til ejendommen er hørende stor par­ke­rings­plads og adgangsvej. I forbindelse med salget frastykkes mindre grundstykke på ca. 400 m², beliggende bag par­ke­rings­a­re­a­let, der således ikke er en del af handlen.

Ebeltoftvej 21
Ejendommen består af 2 selvstændige bygninger, begge oprindeligt opført i år 1900 med om-/tilbygning i år 2000 (bygning 1) og år 2005 (bygning 2) – herunder større renovering fra oprindelig lagerbygning til moderne beboelse. Bygning 1 er opført i gule mursten med eternittag med hældning. Bygning 2 er ligeledes opført i mursten dog pudset og malet hvidt, samt eternittag med hældning. Vinduerne er enkelt- eller dobbeltfags i træ. Bygningerne er beliggende på en 681 m² grund der anvendes til parkering (bygning 1) og have (bygning 2). Bygning 1 er i 2 plan og indeholder 2 be­bo­el­ses­le­je­mål (103 + 65 m²) mens bygning 2 er i ét plan og med ét bolig lejemål – 102 m². Således et samlet boligareal på 270 m². Under bygning 1 er tør og lavloftet kælder.

I alt består denne spændende mini portefølje af 8 boliglejemål med et samlet boligareal på 731 m² samt et er­hvervs­le­je­mål på 122 m². Boligerne er i rigtig fin stand, typisk med egen indgang, flotte og velfungerende køkkener og badeværelser med alt i hårde hvidevarer samt 2-3 beboelsesrum inkl. stue. Originale eller nyere trægulve, gips eller fuldmurede vægge osv. Bygningerne er beliggende som naboer med fælles adgang og parkering bag bygningerne (tilhørende nr. 19). Bygningerne er beliggende på samlet 2.455 m² dog fratrukket ca. 400 m² der udstykkes ifm. salget.

Mørke er en mindre men velfungerende by på Djursland med ca. 1.700 indbyggere, beliggende i Mørke sogn. Byen ligger i Syddjurs Kommune og hører til Region Midtjylland. Om end Mørke er en mellemstor landsby hvor alt er indenfor gåafstand, så er byens primære centrum omkring togstationen/letbanen, Dagli'Brugsen og den lokale kro, alle indenfor 100 meter fra ejendommene og dermed i gåafstand.

Mørke er en populær børneby med velfungerende idrætscenter med bl.a. fitness, skole med plads til 300 elever i kombination med SFO, børnehave og vuggestue alt samlet på én matrikel. Her er god lokal opbakning til diverse arrangementer – man kommer hinanden ved.

Faciliteter

Exteriør

  • Facadelængde (0 m)

Teknik

  • Personelevator
  • Vaskeri
  • Vinduestype Termo

Nøgletal

Adresse
Ebeltoftvej 17
Sagsnr.
810002683
Ejendomstype
Bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom
Handelstype
Investering
Pris
6.950.000 kr.
Afkast
5,03 %
Etageareal
853 m²

Arealer

Grundareal
2.455 m²
Boligareal
731 m²
Etageareal
853 m²

Økonomi

Pris
6.950.000 kr.
Pris/m²
8.148 kr.
Lejefaktor
13.38
Lejeindtægt
519.600 kr.
Årlig lejeindtægt pr m²
609 kr.
Årlige driftsudgifter
176.492 kr.
Årlige driftsudgifter pr m²
207 kr.
Afkast
5,03 %
Af­skriv­nings­be­ret­ti­get
Nej
Moms­re­gi­stre­ret
Nej

Ejendommen

Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
F