Præsentabel boligudlejningsejendom centralt i Mørke
På Kirkevej 6, centralt beliggende i Mørke, udbydes nu en præsentabel og velholdt boligudlejningsejendom bestående af tre lejligheder.
Ejendommen fremstår i god stand. Det kan blandt andet fremhæves, at taget er udskiftet i 2020, hvor ejendommen samtidig blev efterisoleret. Derudover er samtlige vinduer bortset fra små kældervinduer løbende skiftet.
Alle lejligheder er løbende renoveret. Lejligheden på 2. sal blev renoveret i 2020, 1. sal i sommeren 2024, mens stuelejligheden er renoveret i maj 2025.
Søger du en fuldt udlejet rødstensejendom med begrænset vedligeholdelsesbehov, er Kirkevej 6 et oplagt valg.
For yderligere information eller supplerende spørgsmål kontakt EDC Erhverv Trio.