Investeringsejendom med potentiale nær midtbyen og Campus Horsens
På Stefansgade 28 finder du en klassisk hjørneejendom med masser af charme og et solidt udlejningspotentiale. Ejendommen er opført i 1877 og er beliggende på hjørnet af Stefansgade og Niels Juels Gade i et roligt boligområde, der samtidig er tæt på byens puls. Herfra er der kort afstand til både gågaden, banegården og det nye VIA University College, hvilket gør adressen særdeles attraktiv for bynære lejere – særligt studerende, unge og enlige.
Ejendommen rummer fem boliglejemål i størrelser fra ca. 26 til 70 m², fordelt på tre ét-værelses, én toværelses og én treværelses lejlighed.
Udvendigt fremstår ejendommen i pæn og vedligeholdt stand. I forbindelse med en større renovering omkring 2009 er tag, vinduer og facade blevet opdateret, og ejendommen er tilsluttet fjernvarme. Bag ejendommen findes et fælles gårdmiljø, som er opført i forbindelse med kommunens forskønnelse af området. Her er der skur til hver lejlighed samt adgang til fælles parkeringspladser. Ejendommen er pligtig medlem af gårdlauget.
Der medfølger desuden en garage, som aktuelt er udlejet og genererer en månedlig lejeindtægt.
Stefansgade 28 en oplagt mulighed for den investor, der ønsker at erhverve en klassisk boligudlejningsejendom i et område med lav tomgangsrisiko og solid efterspørgsel. Med den bynære beliggenhed og det stigende behov for lejeboliger i Horsens – ikke mindst i takt med VIA Campus’ udvikling – er der her tale om en investering med både stabilitet og fremtidigt vækstpotentiale.
Kontakt EDC Erhverv på 70264044 eller Lars Tygesen på 61204420 for en fremvisning.