Flot klassisk rødstensejendom med fine detaljer
Ejendommen består af 2 selvstændige matrikler beliggende sammenhængende på Udbyhøjvej 148 og Udbyhøjvej 150
Begge ejendomme er opført sammen i 1938 i præsentable røde mursten med flot tag i fibercementskifer plader med mansardkviste og fine bygningsdetaljer i empirelignende stil ved ejendommenes 2 opgange, der ligeledes indvendigt fremstår med fine detaljer.
Udbyhøjvej 148 indeholder 6 lejligheder, hvoraf de 3 lejligheder til venstre er på hver 94 m² og de 3 lejligheder til højre er på hver 79 m²
Udbyhøjvej 150 rummer ligeledes 6 lejligheder, hvor de 2 i stuen og de 2 på 1. sal er på hver 99 m² og de 2 sidste på 2. sal er på hver 83 m²
Til ejendommene hører også 6 garager opført i 1966, hvor de 3 pt. er udlejet primært til ejendommens beboere. Garagerne er beliggende bag Udbyhøjvej 148 med indkørsel fra Udbyhøjvej via Banevej/naboejendommen.
Bag ejendommene findes herudover hyggelig have og parkeringsareal foran garagerne.
Ejendommene opvarmes med fjernvarme.
Ejendommene er beliggende i den populære ende af Udbyhøjvej, tæt på Sporbyen og med meget kort afstand til indkøb, idet Rema 1000 ligger lige bag ejendommenes have. Herudover er der kort afstand til skole og institutioner samt Dronningborg Hallen.