Sammenlagt erhvervs-ejerlejligheder med oplagt konverteringspotentiale mod Æbeløgade
• To selvstændige ejerlejligheder idagsammenlagtsoménstorenhedpå312m²
• Boligkonvertering vurderes mest egnet i enheden mod Æbeløgade pga. roligere beliggenhed
• Kælderen er lavloftet og vurderes bedst egnet til fortsat erhvervsanvendelse
• Ejendommen har markant synlighed mod Lyngbyvej med stærk erhvervsmæssig eksponering
• Facader og "udstillingsvinduer" kan genetableres og forbedre kommerciel tiltrækningskraft
Der er tale om to erhvervsejerlejligheder (Lyngbyvej 72, st. tv. & Æbeløgade 29, st. th.), som i dag er sammenlagt og anvendes som én samlet enhed. Hovedindgangen er fra Lyngbyvej, hvor der til højre findes adgang til bagtrappe samt et mindre toilet. Derudover findes et toilet i baglokalet mod Æbeløgade.
Lokalet ved Æbeløgade er mindre og har egen indgang samt adgang til kælder via en lem. Kælderen er lavloftet og vil være vanskelig og omkostningstung at forhøje, hvorfor det vurderes, at denne del fortsat skal anvendes til erhverv. En eventuel konvertering til bolig vurderes mest oplagt i enheden mod Æbeløgade.
Ifølge tinglysningen udgør Lyngbyvej-ejerlejligheden et areal på 232 m² inkl. kælder, mens Æbeløgade-ejerlejligheden udgør 66 m². De to enheder er allerede opdelt i to selvstændige ejerlejligheder (nr. 23 og 50), hvilket gør det administrativt lettere for en udvikler at konvertere enheden på Æbeløgade (nr. 50) til boligformål. Her kan indgangen etableres via den fælles opgang til venstre for enheden. Kælderen mod Lyngbyvej har generelt en højere loftshøjde og kunne eventuelt anvendes til salgslokale, men benyttes i dag som lager. Radiatorer er fjernet, men kan geninstalleres efter behov.
Ejendommen har fuld råderet over facadearealet samt over området ved gennemgangen. Flere af "vinduespartierne" mod gaden er i dag afdækket med lysegrå plader, men kan genåbnes og anvendes til udstillingsvinduer.
Indvendigt trænger enheden/enhederne til en gennemgribende renovering og modernisering. Ejendommen har en attraktiv beliggenhed for erhverv med fremragende synlighed
for detail mod den trafikerede Lyngbyvej. Til gengæld vurderes boliganvendelse at være mest egnet mod Æbeløgade, hvor der er væsentligt mindre trafikstøj.