Hyggelig butiksejerlejlighed i hjertet af Skive
Her har du muligheden for at komme til at eje dit eget butikslokale i Skives største gågade.
Ejerlejligheden ligger midt i Nørregade og er den del af ejerforeningen Selchaus Gård.
Ejendommen emmer af hygge og har en skøn bindingsværksfacade, der giver bygningen et helt særligt præg.
Hovedparten af ejerlejlighedens areal på 129 m² udgør butikslokalet, herudover er der køkken/personalerum, toilet og baggang. Der medfølger 1 p-plads i gården. Der er monteret aircondition i lejligheden, der både har separat varme-, vand-, og elmåler.
Lokalerne har i en længere årrække været udlejet til et apotek, men er nu klar til en ny bruger.