Stor erhvervsgrund i stærkt erhvervsområde - kun få minutter fra E45
Grunden udgør et samlet areal på 25.702 m² og er beliggende i et attraktivt og veletableret erhvervsområde i Horsens Vest.
Placeringen er særdeles fordelagtig med under 5 minutters kørsel til motorvej E45, hvilket giver hurtig og effektiv adgang til det overordnede motorvejsnet og resten af landet. Med den centrale placering i Jylland kanstørre byer som Aarhus, Kolding, Randers og Silkeborg nås på under en time.
På grunden er der etableret sandpude samt belægning med grus øvrig byggemodning forstås af køber. Kloakbidrag betales af køber.
Området er udlagt til erhvervsformål og giver mulighed for en bred vifte af anvendelser, herunder kontor, servicevirksomhed, lager, logistik samt tungere industri og produktionserhverv.
Den maksimale bebyggelsesprocent er 50 %, og den tilladte bygningshøjde er op til 12 meter, hvilket giver gode muligheder for en effektiv udnyttelse af grunden.
De viste tegninger i materialet er illustrative forslag, der viser et muligt udviklingsscenarie og et eksempel på, hvordan et fremtidigt byggeri kan disponeres på grunden.
Der kan efter nærmere aftale være mulighed for, at sælger opfører en ejendom, som køber efterfølgende kan leje.
Området er præget af et stærkt og aktivt erhvervsmiljø, hvor virksomheder som DSV, DFDS, Nissens og LPH Byg allerede har etableret sig i nærområdet.
Den strategiske placering tæt på E45 gør grunden særligt attraktiv for virksomheder med behov for effektiv logistik og central placering i Jylland.
Købet sker som en selskabshandel ved køb af anparterne i Mossvej 8 ApS.
Kontakt EDC Erhverv på 70 26 40 44 for flere informationer om grunden.