Et badehotel i særklasse
Velkommen til Hornbæk og velkommen til dette charmerende badehotel, hvor de smukke værelser & suiter emmer af ro og velvære, og hvor man bliver en del af historiske rammer opdateret til nutidens komfort.
Hotel Bretagne er Hornbæks mest idylliske badehotel med beliggenhed lige ned til Hornbæk Sø og det brusende hav lige om hjørnet.
Badehotellet er beliggende i Hornbæk der er en malerisk kyst- og badeby beliggende på Nordsjællands nordkyst, kendt for sin smukke strand og afslappede atmosfære.
Hotel Bretagne har i alt 23 værelser & suiter, hvor størstedelen har udsigt til Hornbæk sø og Øresund.
Værelserne er fordelt på 2 enkeltværelser 18 dobbeltværelser samt 3 store suiter med Hornbæks bedste udsigt.
Alle værelser er individuelt indrettet med omhu, maritime og charmerende detaljer. Naturen inviteres indenfor med bløde farver, komfortable møbler og beroligende indretning, der tilsammen skaber en harmonisk atmosfære, der inviterer til ro og afslapning. Alle værelser & suiter har flot lysindfald fra vinduerne, og når I vågner efter en god nats søvn, venter der udsigt over vandet fra størsteparten af værelserne & suiterne.
Badehotellet i Hornbæk tilbyder herudover en række eksklusive selskabslokaler i hotellets stueetage.
Restauranten ligger med den fantastiske udsigt gennem store panoramavinduer mod Hornbæk Sø, på bakketoppen over byen som giver uovertrufne solnedgange.
Ved seriøse henvendelser kan specifikke nøgletal og performancetal for driften fremsendes i fortrolighed.