• Landskendt kro og hotel med en enestående historie og betydelig goodwill
• 52 værelser inklusive suiter og lejligheder
• Kåret til Årets Hotel i SDH Classic Hotels ni gange i træk
• Omfattende restaurant-, selskabs-, kursus-og mødefaciliteter
• Løbende udvidet og moderniseret gennem årtier –herunder nyt køkken
• Veletableret virksomhed med særdeles tilfredsstillende økonomiske resultater
• En unik mulighed for at videreføre et stærkt navn og flere hundrede års sønderjysk krohistorie
Der findes ejendomme, der sjældent kommer på markedet. Og så findes der ejendomme, som man næsten ikke forventer nogensinde kommer til salg. Agerskov Kro & Hotel er en af dem.
EDC Erhverv har nu fornøjelsen af at udbyde den traditionsrige og landskendte Agerskov Kro & Hotel –en helt særlig hotel-og restaurationsvirksomhed, hvor flere hundrede års historie møder en moderne, veldrevet og omfattende forretning.
Kroens historie går flere århundreder tilbage, og det ældst kendte kongelige privilegium blev udstedt i 1767. Siden 1976 har Bodil og Peter Otte stået i spidsen for stedet og gennem årtier udviklet Agerskov Kro fra den traditionelle sønderjyske kro til den markante hotel-, restaurant-og selskabsvirksomhed, som møder gæsterne i dag.
Ejendommen fremstår udadtil med den charme og karakter, man forventer af en klassisk sønderjysk kro. Bag det traditionelle udtryk gemmer sig imidlertid en omfattende og moderne virksomhed, som gennem årene løbende er blevet udvidet, renoveret og tilpasset tidens behov og krav.
Kroen råder i dag over 52 værelser inklusive suiter og lejligheder, fordelt på flere velholdte bygninger. Værelserne er moderne og komfortabelt indrettede, og de forskellige værelsestyper giver mulighed for at betjene både individuelle gæster, familier, selskaber, erhvervskunder og større grupper.
Hertil kommer restaurant og en række stemningsfulde stuer og selskabslokaler, herunder blandt andet Riddersalen, Store Sal, Rød Stue, Karnapstuen, Almuestuen, Verandaen og Krostuen. Ejendommen rummer desuden kursus-og mødefaciliteter, vinkælder og gårdhave. Kroens selskabsfaciliteter kan håndtere arrangementer med op til 320 kuverter. Det store industrikøkken er helt nyt fra 2024.
Også driftsmæssigt er der tale om noget ganske særligt. Agerskov Kro & Hotel er ikke alene en ejendom med potentiale –køber overtager muligheden for at videreføre en veletableret virksomhed med et navn, en historie og en markedsposition, der er opbygget gennem generationer.
Kroens stærke position understreges af, at Agerskov Kro & Hotel i 2025 blev kåret som Årets Hotel i kategorien SDH Classic Hotels for niende gang i træk. Kåringen sker på baggrund af anmeldelser fra overnattende gæster og fortæller noget om den gæsteoplevelse og goodwill, der gennem mange år er blevet opbygget omkring stedet.
De økonomiske resultater understøtter samtidig fortællingen om en særdeles veldrevet forretning. Regnskabsmateriale og nærmere oplysninger om driften kan udleveres til seriøse potentielle købere efter nærmere aftale.
Agerskov Kro & Hotel repræsenterer således en sjældent udbudt kombination af fast ejendom, omfattende hotelkapacitet, restaurations-og selskabsfaciliteter, historie, goodwill og en eksisterende veldrevet forretning.
Det er ikke alene muligheden for at købe en kro. Det er muligheden for at overtage og videreføre et stykke sønderjysk hotel-og restaurationshistorie.