Centralt beliggende kontorejendom med parkeringsmuligheder
• Veldisponeret og fleksibel kontorejendom på 254 m² + kælder
• Attraktiv og centralt beliggende i Roskilde
• Lager og garage for ekstra opbevaring
• Gode parkeringsforhold
• Solceller på taget og energimærke C sikrer energieffektiv drift for hele ejendommen
Nu har du muligheden for at erhverve en veldisponeret og funktionel kontorejendom med en attraktiv og central beliggenhed i Roskilde. Ejendommen på Kornerups Vænge 7, 1. rummer et samlet etageareal på ca. 254 m² samt et tilsvarende kælderareal på ca. 254 m². Af det samlede kælderareal, disponerer denne enhed over ca.130 m², bestående af to garager og et lagerrum. Grunden er på 908 m² og ligger i byzone (matr.nr. 209h, Roskilde Bygrunde). Ejendommen er opført i 1967 og byder på gode og velfungerende faciliteter, der understøtter en effektiv daglig drift. Indretningen er velgennemtænkt og fleksibel med storkontor, mødefaciliteter og tilhørende servicearealer, som giver dig mulighed for at tilpasse rammerne til din virksomheds behov.
Der er installeret solceller på taget, hvilket bidrager til en mere energieffektiv drift, og ejendommen har energimærke C.
Til ejendommen hører lager samt to garager med elektriske porte, som giver ekstra anvendelses- og opbevaringsmuligheder. Parkeringsforholdene er gode med i alt 16 pladser, som deles med underboen i ejendommen.
Afhængigt af gældende planforhold og efter forudgående godkendelse fra Roskilde Kommune, kan der være mulighed for at ændre anvendelsen til bolig. En sådan ændring kræver de nødvendige myndighedstilladelser, og du må selv forestå og bære risikoen for opnåelse heraf. Sælger påtager sig intet ansvar for, om en ændring kan gennemføres.
Denne ejendom er en oplagt mulighed, hvis du søger fleksible og velindrettede kontorfaciliteter centralt i Roskilde med gode parkeringsforhold og ekstra arealer, samtidig med at der kan være perspektiver for alternativ anvendelse, såfremt myndighedsforholdene tillader det.