Erhvervsejendom til salg i eftertragtet erhvervsområde
Erhvervsområdet omkring Metervej har de seneste 3-4 år været i rivende udvikling, hvor det ene nye domicil efter det andet skyder i vejret, og erhvervsgrundene kan der efterhånden snart meldes udsolgt på.
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde Metervej 1 til salg. En særdeles velbeliggende ejendom i det populære område, hvor du ikke skal vente på at bygge, men blot kan flytte ind.
Ejendommen ligger på en 8.373 m² stor grund, hvor der jf. lokalplanen kan udstykkes en grund fra på 4.000 m².
Selve ejendommen er på i alt 1.396 m², og tæller 171 m² kontor/administrationsbygning som blev bygget til i 2020. Denne fremstår præsentabel med hvide vægge og lofter, samt høje fodpaneler mv. Her er der kontor, konferencerum, arkiv/printerrum, kantine/køkken og 2 mindre rum evt. til kontor, bad med to brusere samt 2 toiletter.
Selve hallen er på 1.225 m² og rummer en mindre del på ca. 200 m² som er opvarmet, samt den resterende del som er uopvarmet og uisoleret. Der er 3 porte i ejendommen. Én stor port i gavlen som måler b 5,4 x h 5,3 m. 2 porte i siden af bygningen på b 5,5 x h 4,2 m og b 3,7 x h 4,2 m.
Udenomspladsen er delvist grusbelagt og den resterende del fremstår med græs.
Erhvervsområdet i Sdr. Borup udemærker sig med sin tætte beliggenhed til motorvejsafkørslen som du når på bare et par minutter, derudover er området gearet til tung trafik.
Af naboer kan nævnes: Toppac, Randers Jernstøberi, GLS, Sekura Cabins, Litotryk, Vulkan mv.