Spændende brugerejendom i Møldrup
Denne spændende brugerejendom på Vestergade 31 i Møldrup udbydes nu til salg. Ejendommen har fungeret som domicilejendom for et stort møbelfirma siden 1986.
Ejendommen er på i alt 940 m² fordelt på 2 plan, og matriklen er på i alt 2.563 m², som sikrer gode parkeringsforhold for medarbejdere og kunder. Ydermure er opført i mursten og taget er lavet i bølgeeternit – vinduerne er alle skiftet i 2016 til vedligeholdelsesfrie PVC lavenergivinduer.
Fra den præsentable reception er der fordeling til administrationen, som i forbygningen indeholder køkken, toilet, og 3 kontorer i stueplan samt 3 kontorer og badeværelse på 1. sal. Træder man til venstre går man ind i et lyst og rummeligt storkontor på ca. 200 m², hvor der også er adgang til toiletter og disponible rum. Videre igennem ejendommen er der endnu to storkontorer på over 50 m² hver samt 4 kontorer og flot mødelokale. Sidst er der lagerlokaler på ca. 130 m² og garage på ca. 100 m².
Ejendommen vil være velegnet til en handelsvirksomhed, mange forskellige liberale erhverv såsom revisionskontor og advokatkontor – serviceerhverv – eller som offentlig administration med central beliggenhed i Midt/nord-Jylland.
Ejendommen er separatkloakeret i 2022.
Interesseret i en fremvisning – så ring til EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg i dag på 58587710 og lav en aftale.