Detail fra EDC

Kræmmergade 3A ST

6800 Varde

220 m²
Udlejet

Flot og velindrettet butikslejemål på i alt 312 m2 med attraktiv beliggenhed i nyrenoveret gågade

På en af de allerbedste placeringer i gågademiljøet i Varde – ved passagen mellem gågaden og stor offentlig P-plads med gratis parkering – udlejes dette butikslejemål, der de sidste 25 år har været anvendt som tøjforretning.

Butikken er særdeles smagfuldt indrettet med ca. 3,5 meter til loftet, hvide glatte vægge, lyse gulve og trold­tekt­lof­ter – ligesom der er gode lysindfald fra de store vinduespartier i facaden og langs siden af butikken, der vender ud mod passagen og som giver ud­stil­lings­mu­lig­he­der.

Lejemålet kan overtages komplet med nyere belysning, til­ste­de­væ­ren­de inventar og interiør samt installationer som varmeblæser og tyveriscanner ved indgangen.

I stueplan udgør lejemålet 220 m2 og rummer – udover butikken – en bagindgang (per­so­na­le­ind­gang), frokoststue, kontor samt lille depot, der er afskærmet

Fra repos ved bagindgangen er der adgang til kælderen på 92 m2, der rummer flere lagerrum, toilet­fa­ci­li­te­ter og garderobe. Kælderen er tør og meget anvendelig, og har desuden en fornuftig loftshøjde.

Selve ejendommen, som lejemålet er beliggende i, er oprindelig opført i 1898 og er en smuk vel­ved­li­ge­holdt ejendom med mange flotte detaljer og udsmykninger på facaden. Ejendommen har senest i 1998 gennemgået en større ombygning, hvor nærværende lejemål blev til i dens nuværende form.

Handelsmæssigt er det er en de bedst placerede ejendomme i gågaden, idet der langs af lejemålet er en passage for gående mellem gågaden (Kræmmergade) på den ene side og midtbyens største P-plads (Murtfeldts Plads) på den anden side. Som ”prikken over i’et” har gågaden gennemgået en stor renovering og fremtræder nu som en smukt anlagt gade med stilfuld belægning, belysning m.m., der matcher Vardes DNA som en kongelig privilegeret købstad.

For yderligere oplysninger om dette lejemål, eller aftale om besigtigelse – kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Området:
Varde er i dag en by med 14.177 indbyggere (2021), men kan dateres helt tilbage fra 1100-tallet. En kongeborg blev omkring år 1300 opført på et endnu eksisterende voldsted og byens ældste køb­stand­pri­vil­e­gi­er stammer tilbage fra 1442, hvor Varde Å spillede en vigtig rolle for byens udvikling og status.

Byen er en hyggelig og levende handelsby med gode faciliteter og shop­ping­mu­lig­he­der og har et særligt stort og smukt torv, der forbinder gågaderne og som hvert år danner rammen om alt lige fra bør­ne­l­op­pe­mar­ked, ju­le­ka­len­deråb­ning i december, torvedage i sommerhalvåret samt koncerter og sport­s­ar­ran­ge­men­ter.

Byen har en bymidte præget af det gamle købstadsmiljø, hvilket gør den velbesøgt som ferie- og turistby i sommerhalvåret, da afstanden til Vesterhavet og de populære strandbyer ikke er særlig stor.

Som Danmarks 2. største turistkommune (efter København - målt på antal overnatninger), og som "hovedstad" i landets geografisk 5. største kommune, er byen således det naturlige handelscentrum for et meget stort opland. Denne position forventes udbygget de kommende år, idet særligt bymidten de seneste år har gennemgået en mærkbar positiv forvandling gennem forskønnelse af gader og stræder samt udvikling af hidtil uudnyttede ”hotspots” med kunst og oplevelsesrum.

”Nationalpark Vadehavet” er på UNESCO’s ver­dens­arvs­li­ste på linje med pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Størstedelen af Vadehavets landområder ligger i Varde Kommune og er er Danmarks største nationalpark med natur i verdensklasse. Det unikke naturområde består af hav, strand, øer, søer, mudderflader, marskland og vandløb, og har et helt specielt plante- og dyreliv som følge af tidevandets indflydelse på omgivelserne. I Varde Kommune strækker nationalparken sig gennem Varde Ådal og helt ind til Vardes bymidte.

Faciliteter

Interiør

  • Kantine
  • Loftshøjde (3.5)

Exteriør

  • P-kælder (0 stk)
  • P-Pladser (0 stk)
  • Facadelængde (8.5 m)
  • Indhegnet
  • Udenomsarealer Befæstet

Teknik

  • Vareelevator
  • Ventilation
  • Kabling
  • Indlagt el, sikret med 0A (ampere)
  • Vinduestype Termo

Afstand til

  • Slotsgade v Rådhusstræde (Varde)195 m
  • Varde St.611 m
  • E 20 - Es­b­jerg­mo­tor­vej­en13,9 km

Nøgletal

Adresse
Kræmmergade 3A ST
Sagsnr.
67001718
Ejendomstype
Detail
Erhvervsareal
312 m²
Kælder
92 m²

Arealer

Bebygget
220 m²
Erhvervsareal
312 m²
Etageareal
220 m²
Kælder
92 m²

Økonomi

Depositum
74.050 kr.
Elektricitet
Betales direkte til for­sy­nings­sel­skab
Moms­re­gi­stre­ret
Ja
Afståelsesret
Nej

Lejeforhold

Uopsigelighed fra lejer
Ja, efter nærmere aftale
Uopsigelighed fra udlejer
Ja, efter nærmere aftale
Opsigelse
Gensidig 6 mdrs. varsel til den 1. i en måned
Indvendig ved­li­ge­hol­del­se
Påhviler lejer
Udvendig ved­li­ge­hol­del­se
Påhviler udlejer
Lejeregulering
NPI dog min 2%
Afståelsesret
Nej

Ejendommen

Op­varm­nings­ty­pe
Fjernvarme/blokvarme (ra­di­a­tor­sy­ste­mer eller varmluftanlæg)
Antal etager
2
Byggeår / Ombygget
1898 / 1998
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
D