Attraktivt erhvervslejemål i Charlottenlund – 169 m² med facade mod Rådhusvej
• 169 m² fordelt på 72 m² i stueetagen og 97 m² anvendelig kælder med køkken og toiletfaciliteter
• Præsentabel facade med god synlighed mod Rådhusvej
• Kun 75 m fra Charlottenlund Station og 1,2 km fra Strandvejen
På en rolig sidegade til Jægersborg Allé, midt i eftertragtede Charlottenlund, udlejes nu et erhvervslejemål med god synlighed og mange anvendelsesmuligheder. Lejemålet udgør i alt 169 m², hvoraf 97 m² er placeret i den anvendelige kælderetage.
Butikken i stueplan på 72 m² byder på et større for lokale med oplagt potentiale som reception eller venteområde, et regulært værelse samt et baglokale, der kan indrettes som kontor, behandlerrum eller lignende. Det store for lokale har tidligere været opdelt, hvilket giver mulighed for at etablere et ekstra separat rum.
Kælderen egner sig godt til opbevaring og arkiv, men har også tidligere været brugt til kontorarbejdsplads. Her findes også et toilet og køkkenfaciliteter, hvilket giver stor fleksibilitet i anvendelsen. Kælderen har desuden lige fået lagt helt nyt gulvtæppe.
Udlejer er indstillet på at deltage i finansieringen af omkostningerne ved forretningens istandsættelse og lejerens ønsker til en butik, der netop passer til salg af deres produkter.
Lejemålet har en præsentabel facade med god eksponering mod Rådhusvej og ligger kun 75 meter fra Charlottenlund Station, hvilket sikrer let adgang for både medarbejdere og kunder. Området byder på en kombination af butikker, caféer og øvrigt erhverv, og placeringen gør lejemålet ideelt til virksomheder, der ønsker nærhed til både byliv og offentlig transport.
Et oplagt valg for klinik, kontor, showroom eller anden servicebaseret virksomhed med behov for plads og synlighed i attraktive Charlottenlund.