Detail fra EDC

J. Lauritzens Plads 3

6760 Ribe

473.000 kr./år

575 m²

Sjældent udbudt lejemål med stor synlighed og let tilgængelig lige ved Kvickly og offentlig P-plads

• Mul­ti­an­ven­de­li­ge lokaler (tidligere Fakta-butik og senest Danske Bank)
• I alt 575 m², hvoraf 439 m² ligger i stueplan og 136 m² er kælder
• Indrettet med vareelevator mellem stueplan og kælder (pt. taget ud af drift)
• Velindrettede lokaler – pænt og nydeligt overalt
• Gode par­ke­rings­for­hold lige ved døren

På en central og synlig placering i Ribe, ved indgangen til den store offentlige par­ke­rings­plads, J. Lauritzens Plads, udbydes nu disse velindrettede og mul­ti­an­ven­de­lig er­hvervslo­ka­ler, der gennem en årrække har været benyttet som Danske Banks filial i Ribe.

Lejemålet råder over i alt 575 m², hvoraf 439 m² ligger i stueplan, mens 136 m² ligger i kælderniveau.

Lokalerne har tidligere været anvendt som dag­lig­va­re­for­ret­ning for Faktakæden, hvorfor lejemålet er både regulært og fleksibelt og nemt vil kunne tilpasses en ny anvendelse indenfor f.eks. butik, klinik m.v.

I stueplan er lokalerne i dag pænt og nydeligt indrettet, som en typisk bankfilial, med indgangsparti i hjørnet, kunde- og kasseområde, et stort åbent kontorlandskab med tilstødende mødelokaler og separate kontorer. Derudover er der boksrum, en fin større kantine, handicaptoilet og bad samt mindre depot- og lagerrum. Alt sammen fremtræder i en meget flot stand.

Kælderen er primært til lagerformål, men rummer også omklædning og toilet, og kælderen er i det hele taget meget anvendelig. På grund af lokalernes fortid som dag­lig­va­re­for­ret­ning er lejemålet udstyret med en større vareelevator mellem stueplan og kælder, der pt. er taget ud af drift, men som dog kan genetableres.

Ejendommen, hvori lejemålet her er beliggende, befinder sig i smørhullet mellem det ældre, etablerede gågademiljø og de mange butikker med direkte tilknytning til J. Lauritzens Plads – med varehuset Kvickly som vel nok den største pu­bli­kums­mag­net.

J. Lauritzens Plads er en gratis, offentlig par­ke­rings­plads, der er meget populær for de handlende i nærområdet – også for de handlende i gågaden, idet der er mangel på P-pladser i den anden ende af gågaden (ved domkirken).
Af samme grund er nærområdet her et populært retail-område, hvor det er nemt at komme til og fra og nemt at parkere.

Et pænt og indbydende er­hvervs­le­je­mål med mange muligheder – velegnet til det meste, og med en attraktiv ”AAA-beliggenhed”.

Lejemål med ”AAA-placering” i Ribe – overfor Kvickly og ud til offentlig P-plads

Ribe – kendt som Danmarks ældste by – er ”hovedbyen” for et geografisk stort opland og har
8.365 indbyggere (i 2023). Byens historie strækker sig helt tilbage til vikingetiden, og i 2010
fejrede Ribe således sit 1300-års jubilæum.

I middelalderen var Ribe en af landets største byer og en meget vigtig handelsby – men også
for kirken var Ribe en vigtig metropol, hvorfor Ribe i dag er begunstiget med en smuk domkirke, én af 10 domkirker i Danmark.

Ribe har i vid udstrækning undgået de store bymæssige katastrofer såsom bybrande, krige og hærgen, og har i dag en velholdt, ældre bydel, der sammen med domkirken, vikingemuseet og byens historiske status in mente, medvirker til byens særlige charme og som hvert år tiltrækker op mod 1,5 mio. besøgende.

Byen kan også byde på et sundt og pulserende handelsliv. Her er en god blanding af ud­valgs­for­ret­nin­ger, større varehuse og små hyggelige spe­ci­al­for­ret­nin­ger, der i sig selv gør det til en god oplevelse af besøge byen.

Faciliteter

Interiør

  • Kantine
  • Bad og omklædning
  • Loftshøjde (2.48)

Exteriør

  • Porte
  • Facadelængde (50 m)
  • Udenomsarealer Befæstet

Teknik

  • Vareelevator
  • Ventilation
  • Kabling
  • Vinduestype Termo

Nøgletal

Adresse
J. Lauritzens Plads 3
Sagsnr.
67001536
Ejendomstype
Detail
Årlig leje
473.000 kr./år
Erhvervsareal
575 m²
Kælder
136 m²

Arealer

Bebygget
439 m²
Erhvervsareal
575 m²
Etageareal
575 m²
Kælder
136 m²

Økonomi

Årlig leje
473.000 kr./år
Månedlig leje
39.416 kr.
Årlig leje pr. m²
823 kr.
Bruttoleje pr. år
473.000 kr.
Månedlig bruttoleje
39.416 kr.
Årlig bruttoleje pr. m²
822 kr.
Depositum
118.250 kr.
Elektricitet
Betales direkte til for­sy­nings­sel­skab
Moms­re­gi­stre­ret
Nej
Afståelsesret
Ja

Lejeforhold

Uopsigelighed fra lejer
Efter nærmere aftale
Uopsigelighed fra udlejer
Efter nærmere aftale
Opsigelse
Gensidigt 6 mdrs. varsel
Indvendig ved­li­ge­hol­del­se
Påhviler lejer
Udvendig ved­li­ge­hol­del­se
Påhviler udlejer
Lejeregulering
I h.t. NPI, min 2 %
Afståelsesret
Ja

Ejendommen

Op­varm­nings­ty­pe
Fjernvarme/blokvarme (ra­di­a­tor­sy­ste­mer eller varmluftanlæg)
Antal etager
2
Byggeår / Ombygget
1881 / 2004
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
D