Attraktivt butikslejemål med suveræn placering
Leder du efter en central placering til din butik, så er dette måske lokalet lige for dig.
Østervold 26, st. th. byder på en særdeles synlig placering i Randers midtby placeret midt på velkendte Østervold, hvor den store facade giver en god eksponering.
Lejemålet er på 150 m² butiksareal og fremstår åbent med et mindre rum (som tidligere er anvendt til prøverum til synsprøver). Endvidere byder lejemålet på en hyggelig overdækket baggård, der med fordel kan inddrages som en del af butikken. Der er toilet og mindre opbevaringsrum i forretningen.
Der har senest været drevet optikerforretning i lejemålet, som egner sig til mange butiksformål.
Lige udenfor lejemålet er der offentlige parkeringspladser.
På ejendommens 1. sal er der 147 m², der kan medlejes hvis dette ønskes.