Drømmer du om at åbne restaurant, café, showroom eller et nyt kundeorienteret koncept med synlighed og adgang til mennesker i bevægelse hver eneste dag? Så er Recharge City en helt særlig mulighed.
Med en markant placering direkte ved E45 ved afkørsel 57 Horsens Syd bliver virksomheden en del af et moderne erhvervscentrum og destination midt i Danmark - med høj eksponering, nem adgang og et stærkt dagligt flow af virksomheder, medarbejdere, chauffører, besøgende og kunder.
Her får man ikke blot et lejemål, men mulighed for at blive en del af et levende miljø, hvor virksomheder understøtter hinanden på tværs af funktioner og brancher.
Lejemålet egner sig oplagt til restaurant, café, showroom, take away eller andre oplevelses- og kundeorienterede koncepter, hvor synlighed, tilgængelighed og samarbejdsmuligheder er afgørende.
Området rummer allerede stærke aktører, hvor Café Gnist blandt andet tilbyder frokostordning og mødeforplejning til områdets virksomheder, hvilket understøtter det professionelle erhvervsmiljø og åbner mulighed for synergier mellem områdets aktører.
Recharge City er udviklet som et moderne samlingspunkt med hotel, café, restaurant, møde- og konferencefaciliteter, fitness, opladningsmuligheder, parkering og øvrige services samlet i ét professionelt miljø. Det skaber en attraktiv destination for både kunder, gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Lejemålet udgør ca. 442 m² og afleveres som rålokale med let aptering, hvilket giver gode muligheder for at skabe et unikt koncept med indretning og identitet tilpasset netop virksomhedens behov. Lejer forestår selv den videre indretning og aptering af lokalerne. Herudover forefindes kælder med mulighed for indretning af toilet- og omklædningsfaciliteter.
Ejendommen er DGNB Guld-certificeret og udviklet med fokus på fremtidens bæredygtige erhvervsliv, hvor kvalitet, fleksibilitet og helhedsoplevelse er tænkt ind i alle rammer.
Recharge City er mere end et lejemål. Det er en destination og et moderne erhvervsfællesskab for virksomheder, der ønsker synlighed, tilgængelighed og en stærk placering midt i Danmark.