Fællesfaciliteter i særklasse
• BEC er tidligere lejer og har indrettet lejemålet med et meget højt sikkerhedsniveau
• Fælles kantine og med egen kantinekøkken der udbyder kantineordning og mødeforplejning
• Fælles fitnesslokale, 12 mødelokaler, samt konferencelokale med plads til ca. 150 personer
• Lejemål i størrelserne ca. 500 m², 1.000 m². 2.000 m², 3.000 m² og 6.000 m²
• Optimal beliggenhed ved motorvej og regionaltog station og gode parkeringsforhold
På Langebjerg 1 i Roskilde udbydes nu attraktive og moderne erhvervslejemål i et velfungerende flerbrugerhus, der tilbyder optimale rammer for både store og mellemstore virksomheder. Ejendommen rummer i alt 7 lejemål, som varierer i størrelser fra ca. 500 m² til ca. 6.000 m², og giver dermed mulighed for stor fleksibilitet og indretningsfrihed efter den enkelte virksomheds behov.
Den finansielle IT-virksomhed BEC er tidligere lejer i lokalerne. Det betyder at BEC har indrettet de to etager med meget højt sikkerhedsniveau, hvilket en ny lejer evt. kan overtage ved en direkte aftale med BEC.
Som lejer på Langebjerg 1 får man adgang til et bredt udvalg af fællesfaciliteter, der er med til at skabe et dynamisk og professionelt miljø med fokus på trivsel, funktionalitet og effektiv drift.
Ejendommen har en stor og velindrettet fælles kantine med tilhørende professionelt kantinekøkken. Her er der mulighed for både daglig frokostbespisning, events og større arrangementer, hvilket skaber en bekvem og værdifuld service for medarbejdere og gæster.
Der er etableret et moderne fitnesslokale, som alle husets lejere frit kan benytte. Faciliteterne gør det nemt for medarbejdere at integrere motion i hverdagen og bidrager til et sundt arbejdsmiljø.
Ejendommen råder over et professionelt mødecenter med 12 fælles mødelokaler i forskellige størrelser. Lokalerne er moderne indrettet og velegnede til alt fra kundemøder til interne workshops og projektarbejde.
Til de større arrangementer findes et rummeligt og fleksibelt konferencelokale med plads til ca. 150 personer. Lokalet er ideelt til konferencer, seminarer, kurser, års¬møder og andre større begivenheder.