Velbeliggende kontorfællesskab tæt på motorvej E45
• Velbeliggende kontorlejemål tæt på motorvej og togstation
• Kontorlejemål fra 20 m2 og op til over 1.000 m2
• Stor synlighed og nem tilgængelighed
• Gode parkeringsforhold
I det tidligere rådhus i Rødekro udbydes nu attraktive kontorlejemål i velfungerende fællesskab med mulighed for leje af kontorer fra 20 m² og op. Lokalerne kan indrettes efter lejers ønsker og behov.
Ejendommen byder på en fælles indgang med digital reception, flere moderne mødelokaler, kantine samt den tidligere byrådssal – et unikt rum, der egner sig perfekt til større events og konferencer. Som noget særligt er der adgang til flotte udenomsarealer og en hyggelig gårdhave, hvilket giver lejemålene et markant løft i forhold til traditionelle kontorløsninger i området.
Beliggenheden er ideel med kort afstand til motorvejsnettet og blot 10 minutters gang til Rødekro Station, hvorfra der dagligt afgår tog til bl.a. Sønderborg, Aarhus, Odense, København, Flensborg og Hamborg.
Ejendommen er velholdt og opført i solide materialer. Her er gode parkeringsmuligheder både foran og bag bygningen. Kombinationen af central placering, fleksible indretningsmuligheder og unikke fællesfaciliteter gør lejemålet særdeles attraktivt til en bred vifte af formål.