Måske Horsens’ mest imponerende kontorlokaler m. historisk vingesus - Nyistandsat og mange p.pladser
Måske Horsens’ flotteste kontorlokaler.
I den smukke og historiske Claus Cortsens Gård på Sundvej udbydes nu et af bygningens mest imponerende kontorlejemål - 125 m² beliggende på 2. sal. Her træder man ind i rammer, hvor historiens vingesus mærkes med det samme, og hvor arkitektur, loftshøjde og materialer tilsammen skaber en oplevelse, der ganske enkelt tager pusten fra de fleste.
Lejemålet består af et stort, åbent fællesrum med loft til kip, synlige bjælker og ovenlys, som lader lyset strømme ind og understreger rummets karakter. Kombinationen af de markante konstruktioner og loftshøjde skaber et eksklusivt og inspirerende arbejdsmiljø med en helt særlig atmosfære. Derudover rummer lejemålet to separate rum, som kan indrettes som kontorer eller mødelokaler.
Oplagt til alt fra klassisk kontordrift og rådgivning til sundhedssektoren, administration og øvrige liberale erhverv
Udlejer har i 2026 installeret nyt badeværelse med bad og nyt køkken med opvaskemaskine samt lagt nye gulve i hele lejemålet, så de historiske rammer suppleres af moderne komfort og funktionalitet. Den veludnyttede planløsning og den stemningsfulde indretning gør lejemålet velegnet til 8-9 medarbejdere.
Ejendommen – et stykke lokalhistorie:
Claus Cortsens Gård stammer oprindeligt fra 1718, hvor den i mere end 200 år fungerede som købmandsgård på Søndergade. I 1915 blev ejendommen nænsomt pillet ned og genopført på Sundvej 9. I dag fremstår den som en af byens mest markante og atmosfærefyldte ejendomme - et sted hvor fortid og nutid mødes i en sjældent vellykket helhed.
Fakta og fordele:
• 125 m² unikt kontormiljø med loft til kip, synlige bjælker og ovenlys
• Nyt køkken og badeværelse monteret i 2026
• To separate kontorrum og et åbent fællesrum
• Mulighed for min. 8-9 arbejdspladser
• Attraktiv beliggenhed tæt på Horsens centrum og offentlig transport
• Gode parkeringsmuligheder i gården for både ansatte og kunder
• Alarm kr. 287,50 pr. måned - kan ikke fravælges
Kontakt EDC Erhverv på tlf. 70264044 eller erhvervsmægler Annette Duedal Nielsen direkte på tlf. 20942000