• Stor og fleksibel ejendom - Samlet etageareal på ca. 17.228 m² med både undervisning, kontor, værksteds- og lagerfaciliteter.
• Praktisk ejendom - Ca. 9.700 m² lager, værksted og depot samt 4.239 m² kontor til domicillejer.
• Stort grundareal - 43.000 m², heraf 23.000 m² pladsareal, med omfattende befæstede arealer, parkering og gode adgangsforhold.
• Attraktiv beliggenhed - Centralt placeret mellem Ring 3 og Ring 4, tæt på motorveje, Glostrup Station og den kommende letbane.
Om lejemålet:
Lejemålet på Fabriksparken 31 består af en stor og fleksibel erhvervsejendom med et samlet erhvervsareal på ca. 17.228 m² beliggende i et attraktivt erhvervsområde i Glostrup. Ejendommen rummer ca. 4.239 m² kontor, 990 m² undervisning, kantine og køkken, 7.900 m² lager, 1.806 m² koldhaller, 880 m² depot samt 1.413 m² bad, omklædning, teknik m.v. i kælder. Hertil kommer et betydeligt pladsareal på ca. 23.000 m².
Ejendommen er opført i flere bygninger og indeholder blandt andet en hovedbygning i tre etager med lyse kontor- og undervisningsmiljøer samt tilhørende lager- og værkstedshaller med portadgang og loftshøjde på ca. 5-6 meter. Hertil kommer kantinefaciliteter, omklædning, koldhaller og store befæstede udearealer med gode tilkørsels- og parkeringsforhold.
Beliggenheden mellem Ring 3 og Ring 4 giver let adgang til motorvejsnettet, mens både Glostrup Station og den kommende letbane sikrer gode offentlige transportmuligheder for medarbejdere og besøgende. Området er præget af etablerede erhvervsvirksomheder inden for lager, produktion og serviceerhverv.
Lejemålet egner sig særligt til virksomheder inden for uddannelse, produktion, lager, showroom, værksted, logistik eller virksomheder med kombinerede administrations- og driftsfunktioner.
Opdeling i mindre lejemål - Fleksibel opdeling med lager som primær anvendelse:
Ejendommen giver mulighed for en fleksibel opdeling i flere selvstændige lejemål med udgangspunkt i lagerarealerne, som udgør ejendommens primære anvendelsesmulighed. En hensigtsmæssig opdeling vurderes at være ca. 2.000 m² lager pr. lejemål, hvilket giver mulighed for op til. 4 større lejemål.
Til hvert lejemål kan der tilknyttes en kontorandel efter lejers konkrete behov, dog med en forventet minimumsandel på ca. 500 m² kontor pr. lejemål.
De øvrige arealer, herunder bad, omklædning, teknik, kantine, køkken, undervisningsfaciliteter og depot, fordeles forholdsmæssigt som fællesarealer mellem lejerne. Dette giver en effektiv udnyttelse af ejendommen og sikrer samtidig, at de enkelte lejemål kan fungere selvstændigt.
Pladsareal kan udlejes særskilt til lejere med behov for oplag, parkering eller eksterne driftsarealer. Der kan lejes pladsareal i intervaller af 5.000 m², med tilhørende 500 m² kontor og ca. 450 m² koldhal.