Forventninger til 2026
2025 har budt på en markant fremgang på erhvervsejendomsmarkedet, og det tyder på, at fremgangen fortsætter i 2026. Det viser EDC Erhverv Poul Erik Bechs forventningsundersøgelse, hvor mere end 1.800 respondenter fra ejendomsbranchen har givet deres bud på fremtiden. Det er 11. år i træk, at undersøgelsen gennemføres og forventningerne til det kommende år har sjældent været så optimistiske og fortrøstningsfulde, som frem mod 2026.