Bæredygtighed og ESG er blevet en fast del af ejen­doms­bran­chen

  • Bæredygtighed

Et af de helt store samtaleemner i ejen­doms­bran­chen pt er ESG og bæredygtighed. Det har længe været kendt at bygge- og ejen­doms­bran­chen er blandt de største udledere, idet byggeri og ejendomme står for ca. 40% af Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor er bæredygtighed et tema, som ejen­doms­bran­chen er tvunget til at forholde sig til, da man ellers risikerer at få mindre attraktive lån, lavere lejeindtægter og dermed mulige værditab.

Bæredygtighed er strøget direkte ind øverst på dagsordenen i ejen­doms­bran­chen, som følge af skærpede krav fra myndigheder og markedskræfter. Det betyder, at bæredygtighed er blevet en strategisk topprioritet for mange aktører i ejen­doms­bran­chen, særligt for pensionskasser og de store investorer. Det fortæller Frank Jensen, direktør og partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg:

”Bæredygtighed betyder meget for pen­sions­kas­ser­ne; for dem er det en forudsætning, at en ny ejendom er certificeret som bæredygtig. Det begynder også at betyde en del for andre større investorer, men foreløbig ikke så meget for de mindre investorer. Men det kommer det til. Det breder sig som ringe i vande, fx betyder nye EU-regler, at fi­nansvirk­som­he­der skal redegøre for deres udlån ud fra kriterier om bæredygtighed og klimaaftryk.”

Samtidig pointerer Frank Jensen, at investorer uden fokus på at optimere deres bæ­re­dyg­tig­heds­per­for­man­ce i ejendomme risikerer potentielt i fremtiden at få mindre attraktive lån, lavere lejeindtægter og dermed muligt værditab på deres aktiver.

Det går den rigtige vej
I EDC Erhvervs årlige for­vent­nings­un­der­sø­gel­se, som er gennemført otte år i træk, og som havde svar fra over 1.700 be­slut­nings­ta­ge­re senest, tegner der sig også et billede af, at bæredygtighed er i fremdrift blandt ejen­domsak­tø­rer. Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, fortæller:

”Over halvdelen af respondenterne har svaret, at bæredygtighed spiller en rolle ift. deres nuværende in­ve­ste­rings­stra­te­gi. 28% af dem svarer, at bæredygtighed spiller en rolle af både økonomiske og ideologiske årsager – det tal var 21% sidste år. 31% svarer, at bæredygtighed spiller en rolle, enten fordi det økonomisk giver mening eller af ideologiske grunde.”

Han fortsætter: ”Knap 6 ud af 10 er villige til at betale mere for en bæredygtig ejendom, hvis beliggenhed, stand og cash-flow er det samme. Det er en stigning på 12 procentpoint fra sidste års undersøgelse, hvor 46% var villige til at betale mere. Derudover er der også en forventning om, at lejerne er klar til at betale mere for bæredygtige lejemål fremadrettet. I hvert fald vurderer halvdelen af de adspurgte, at lejerne er villige til at betale mere for bæredygtige lejemål fremadrettet,” siger Joseph Alberti.

Er du blevet nysgerrig?

I den seneste udgave af Market Insight stiller vi skarpt på bæredygtighed i ejen­doms­bran­chen. Vi har talt med eksperter i bæredygtighed i ejen­doms­bran­chen og arkitekter, som har stor erfaring med at energioptimere ejendomme.

Læs det nye Market Insight her

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vesterbro 101, 9000 Aalborg

912@edc.dk96 31 49 00

Anerkendte Agerskov Kro & Hotel i Sønderjylland sat til salg for 35 mio. kr.

Historien om Agerskov Kro & Hotel går mange hundrede år tilbage, hvor stedet blev kongelig privilegeret kro helt tilbage i 1767, men dengang var kroen allerede godt kendt i området. Siden 1976 har ægteparret Bodil og Peter Otte med stor succes stået i spidsen for kroen. De har i over 50 år opbygget deres livsværk fra en traditionel, sønderjysk kro til en markant hotel-, restaurant- og sel­skabsvirk­som­hed med over 50 hotelværelser. Det prisvindende kro-hotel er nu sat til salg gennem EDC Erhverv Poul Erik Bech til 35 mio. kr.

  • Hotel
  • Kro
  • Sønderjylland
Læs artikel

Første beboere er flyttet ind i Landskabsbyen i Egedal

Et af Nordsjællands største by­ud­vik­lings­pro­jek­ter har nået en ny milepæl. De første beboere er flyttet ind i Landskabsbyen i Egedal, som på sigt skal udvikles til en ny bydel med flere hundrede boliger og fæl­les­fa­ci­li­te­ter. EDC Projekt Poul Erik Bech står for salg- og udlejning af de mange boliger i første etape.

  • Egedal
  • Projekt
Læs artikel

Fra kontor til bolig: DLR Kredit sælger tidligere hovedsæde i København til over 200 mio. kr.

I en off-market handel har EDC Erhverv Poul Erik Bech på vegne af DLR Kredit solgt deres tidligere hovedsæde på Nyropsgade 17-21 i København. Prisen endte på over 200 mio. kr. og køber er Kim Dencher Johansen Holding, som forventer at transformere kon­to­re­jedom­men til mere end 100 mindre bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me.

  • investering
  • København
Læs artikel