Bliv klogere på kon­to­re­jen­doms­mar­ke­det med velfunderede analyser

  • Kontor
  • Research

Kontormarkedet er i konstant udvikling, hvor Corona, rekordhøj beskæftigelse og mere fleksible tendenser på ar­bejds­mar­ke­det de seneste år har skabt stor aktivitet på markedet. Derfor kan det give god mening at sætte sig godt ind i kontormarkedet inden man begynder at investere eller gøre sig tanker om at flytte. Det kan Research & Analyse afdelingen i EDC Erhverv Poul Erik Bech hjælpe med.

Research & Analyse afdelingen i EDC Erhverv Poul Erik Bech har en bred op­ga­vepor­te­føl­je. En af afdelingens fornemmeste opgaver er at hjælpe investorerne med at få et dybdegående indblik i bevægelser på ejen­doms­mar­ke­det, så kunderne kan tage velovervejede beslutninger, når de skal investere. Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, fortæller:

“I bund og grund er vi en klassisk stabsfunktion, som hjælper vores mæglere i hele landet, så vi kan servicere vores kunder med dybdegående og objektive analyser om ejen­doms­mar­ke­det. Vi udarbejder mange for­skel­lig­ar­te­de rapporter og analyser til både internt og eksternt brug, bl.a. vores kvar­tals­rap­port Market Update, hvor vi offentliggør afkast- og lejeniveauer for over 20 forskellige geografiske områder i Danmark og analyser af transak­tions­mar­ke­det.”

Niclas Holm, Senior Research Analyst, supplerer: “Vi har adgang til markedets mest omfattende ejen­doms­spe­ci­fik­ke datagrundlag – både offentlig tilgængelige data og interne data, som vi bearbejder. Uanset om det er en stor eller en lille investor, er det vigtigt at give dem et retvisende billede af markedet, så de kan træffe de rigtige beslutninger i et til tider omskifteligt in­ve­ste­rings­mar­ked – både på makro- og mikroniveau.”

Historisk lav kontor-tomgang
Det danske kontormarked oplever i øjeblikket en fortsat høj aktivitet, som primært skyldes den rekordhøje beskæftigelse i samfundet. Det viser de seneste markedstal, som Research og Analyse har leveret. Joseph Alberti siger:

”På trods af en tid med høj inflation og stigende renter, viser vores seneste analyser om kontormarkedet, at der stadig er en historisk lav tomgang. I det første halvår af 2023 er beskæftigelsen blevet ved med at stige, og det betyder, at der fortsat er en rimelig lav tomgang på kontormarkedet. Dog er der også en risiko for, at vi bliver ramt af en recession. Som investor er det afgørende at forholde sig objektivt til en investering, og det skal vores rapporter og analyser være med til at belyse.”

Niclas Holm tilføjer: ”Transak­tions­vo­lu­men er faldet betydeligt i 2023, hvilket skyldes de markante ren­testig­nin­ger, der i sagens natur har direkte effekt på rentabiliteten. Vi forventer dog, at transak­tions­vo­lu­men vil stige igen i takt med at inflationen kommer under kontrol og renten forventeligt falder tilbage mod tidligere niveau. Højere usikkerhed medfører dog også et større behov for ri­si­ko­vur­de­rin­ger og analyser, hvilket vi kan løse i afdelingen. Vi løser derfor på nuværende tidspunkt særligt mange opgaver for in­sti­tu­tio­nel­le investorer og fonde, der ønsker data og dybdegående indsigter, når de skal træffe beslutninger om potentielle investeringer.”

Bæredygtighed på agendaen
Foruden de aktuelle usikkerheder på markedet stiger fokus fortsat på bæredygtighed, og hvorledes ejen­doms­mar­ke­det skal bidrage til en mere grøn fremtid. Joseph Alberti tilføjer:

”Bæ­re­dyg­tig­heds­cer­ti­fi­ce­ring bliver ved med at fylde mere og mere hos de in­sti­tu­tio­nel­le investorer, som er de primære købere af kon­to­re­jen­dom­me. Det medfører en opdeling af kontormarkedet, som er en tendens, som vi forventer vil blive forstærket i de kommende år i takt med at bygningsmassen CO2-aftrykket skal nedbringes. Investorerne er derfor særligt interesserede i at købe nye prime-ejendomme og flygter samtidigt fra de ældre 1970’er kon­to­re­jen­dom­me, der ligger i udkanten af fx Storkøbenhavn. De ældre ejendomme vil få det sværere, hvis de ikke bliver opgraderet med fokus på at nedbringe det løbende CO2-aftryk.”

Rapporter og analyser
Joseph Alberti siger: ”Vi udarbejder mange forskellige rapporter og analyser. Det drejer sig bl.a. om vores kvar­tals­rap­port Market Update, hvor vi offentliggør afkast- og lejeniveauer for over 20 forskellige geografiske områder. Så har vi CityFact, som stiller skarpt på mere end 20 forskellige byer og går i dybden med de faktorer, som har betydning for ejen­doms­mar­ke­det i den enkelte by. Herudover er der rapporter bestilt af ejen­domsak­tø­rer, dvs. dybdegående analyser om udbud og efterspørgsel, lejeanalyser, analyser af salgspriser, demografiske analyser, analyser af transak­tions­mar­ke­det, kø­ber­rå­d­giv­ning/sæl­ger­rå­d­giv­ning (kommerciel due diligence). Desuden leverer vi input til vores mange Fokus-magasiner og Market Insight.”

National erhvervsmægler med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Du kan altid kontakte mig, hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan Research & Analyse kan hjælpe dig.

Joseph Alberti

Director, Head of Research

joal@edc.dk58 58 74 67EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

120@edc.dk33 30 10 00

Nordic Summit: Topmøde om det nordiske ejendomsmarked i London: København på flot 6. plads internationalt

Et topmøde om det nordiske ejendomsmarked er netop afholdt i London, hvor mere end 100 større, internationale investorer, der har Norden som in­ve­ste­rings­om­rå­de, deltog. Bag arrangementet Nordic Summit 2026 stod en af verdens allerstørste ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der Jones Lang Lasalle (JLL), Akershus Eiendom (Norge) og Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed EDC Poul Erik Bech. København er på en flot 6. plads blandt de storbyer, som tiltrækker mest udenlandsk kapital.

  • Nordic Summit
Læs artikel

Udbuddet af lagerlokaler i Østjylland har ramt laveste niveau i mere end to år

Færre ledige lager-, logistik- og pro­duk­tions­e­jen­dom­me har sendt udbuddet i Østjylland ned på det laveste niveau i mere end to år. Ifølge industrichefen i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus drives udviklingen især af net­han­delsvirk­som­he­ders efterspørgsel efter la­ger­fa­ci­li­te­ter i de attraktive er­hvervs­om­rå­der langs E45.

  • Østjylland
  • Lager og Logistik
Læs artikel

Halsnæs Kommune køber tidligere fiskeejendom i Frederiksværk

Havnevej 18 i Frederiksværk skifter ejer til Halsnæs Kommune. Den lidt over 1.500 m² store lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom har gennem mange år dannet ramme om fi­ske­virk­som­he­den AQUAPRIs forarbejdning og eksport af fisk. Nu får ejendommen en ny funktion som kommunal materielgård. Salget af ejendommen, der er handlet til knap 6 mio. kr., er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland.

  • Frederiksværk
  • Industri
Læs artikel