CityFact: Hvad driver efterspørgslen på de­tail­e­jen­dom­me?

Vores nye markedsrapport CityFact samler relevante markedsforhold i ét samlet analyseprodukt, så du kan se aktuelle markedsdata for ejen­doms­seg­men­ter­ne bolig, kontor, detail, lager, logistik, produktion og pro­jek­t­ud­vik­ling samt informationer om tomgang, markedsleje, afkastkrav, ud­vik­lings­om­rå­der med byggeaktivitet – både historisk og planlagt byggeri. Læs om de­tail­seg­men­tet, og hvordan CityFact som redskab giver et dybdegående indblik i de faktorer og tendenser, som driver efterspørgslen på de­tail­e­jen­dom­me.

“Vi har udarbejdet CityFact i tæt samarbejde med vores mange lokale mæglere i vores 19 erhvervscentre. De har fingeren på pulsen i forhold til den lokale mar­keds­ud­vik­ling, så vi sikrer en så specifik, relevant og detaljeret viden som muligt. Alle tal er understøttet med kommentarer og forklaringer, så data fremstår klart og tydeligt og suppleret med indsigt i lokale markedsforhold. Udover at vise den aktuelle status underbygges data med uddybende beskrivelser og tal for den historiske udvikling, så man får altså adgang til dybdegående ejendomsdata med mange værdifulde nøgletal,” forklarer Joseph Alberti, Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech. 

Viborg er præget af et stærkt handelsliv

Ovenpå pandemien har detailmarkedet i Viborg stort set ikke oplevet tomgang. Bo K. Jørgensen, partner, erhvervschef, EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg, siger:

Byen er generelt præget af et stærkt handelsliv, især på gågadeniveau og det centrale shoppingcenter, Sct. Mathias Centret. Den største efterspørgsel er i segmentet Food & Beverage, som virkelig har oplevet en opblomstring, som følge af en øget spiselyst hos førhen indelukkede borgere under pandemien. Områder som netop nu mærker denne tendens er b.la. Nytorv, som har gennemgået en stor forandring til nu at være sprudlende med liv og mennesker. Den markant øgede mængde af spiseglade mennesker bidrager også til Viborgs resterende handelsliv og butikker, som også mærker fremgang.”

”Viborgs gågade formår at opretholde et højt ak­ti­vi­tets­ni­veau på trods af opførelsen af de øvrige handelsområder i Vestbyen. På lejemarkedet opleves solid efterspørgsel efter detail. Det er især de mindre lejemål mellem 100-200 m², som bærer den primære efterspørgsel. Generelt er tom­gangstal­le­ne lave på detailmarkedet i Viborg, og udbuddet er ligeledes relativt lavt med få naturlige udskiftninger.”

Lavt udbud af detaillokaler i Herlev og Ballerup

Thomas Møller Rudlang, Partner, salgs- og udlejningschef, EDC Erhverv Poul Erik Bech, Herlev siger:
”Attraktive detaillokaler i Herlev og Ballerup er pt. stort set ikke eksisterende. Efterspørgslen efter detaillokaler overstiger betydeligt det nuværende udbud, så hvis man overvejer at udleje eller sælge, så har vi mange interesserede kunder. De aktive detailområder i Herlev er relativt afgrænset til Big Shopping Center, Herlev Bymidte Butikscenter og Ballerup Centret, foruden et par mindre lokalcentre i kommunerne. Big Shopping Center, der ligger tæt på Herlev Station blev sidste år solgt til M&G Real Estate til en pris, der væsentlig overstiger en mia. kr.”

I Aarhus er strøg­pla­ce­rin­ger og boksbutikker hot

Frank Heskjær, Head of Retail & Office, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus siger: ”I Aarhus ser vi stort set ingen tomgang inden for Ringgaden, hvor særligt strøg­pla­ce­rin­ger og områderne i umiddelbar nærhed af gågaderne er i lejernes fokus og udenfor ringgaden er det boksbutikker, der har stor efterspørgsel. Ikke alle steder i Aarhus oplever detailmarkedet interesse, b.la. gennemlever Bruuns Galleri og flere af de resterende shoppingcentre udfordringer med efterspørgslen. Vi vurderer dog, at potentialet for udvikling af detail i Aarhus stadig er attraktivt, hvor primær placering er det vigtigste parametre. Ligeledes er der en stigende interesse i boksbutikker, hvor det også tyder på at ud­vik­lings­po­ten­ti­a­let er i højsæde. Helt uden for normen er butikscentret City Vest, der har mere end 30 tomme butikslejemål.”

”I Aarhus er der desuden overvejende fokus på en hel­heds­o­ri­en­te­ret udvikling i de nye bo­lig­pro­jekt­om­rå­der, hvor udlejerne accepterer en lavere leje for at få den helt rette detaillejer i ejendommen. Denne tendens bringer flere kreative og bæredygtige koncepter i spil, der kan skabe et attraktivt nærmiljø for Aarhus borgere. Et ny koncept er online showrooms og flagship stores for onlinebaserede virksomheder, som skyder op i byen. Større virksomheder og onlinesites som Miele, Ditur.dk og Shaping New Tomorrow har b.la. etableret sig i Aarhus by, som vi alle har hjulpet med at finde de rette lokaler. Der er en stor forventning til et voksende antal showrooms af denne type til byen i fremtiden,” siger Frank Heskjær.  

En usikker fremtid

Joseph Alberti, Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech siger generelt om markedet: ”I klart de fleste områder i Danmark forventes afkastkravet at stige, mens markedslejen vil falde. Den usikre fremtid med rente- og in­f­la­tions­stig­nin­ger har for alvor taget fat, og stigningerne påvirker lejernes forventninger til fremtiden negativt og dermed også investorernes. Der er dog områder som stadig ser stærk efterspørgsel for de­tail­e­jen­dom­me, hvor især de primære placeringer samt boksbutikker er mest eftertragtede.”

Skriv dig op til CityFact-mar­keds­rap­por­ter, og få mere information om de in­ve­ste­rings­om­rå­der, du har særlig interesse for

Klik her