Danmarks måske mest berømte sofa og tilhørende ejendomme sat til salg

  • Roskilde
  • Detail

En af Roskildes mest kendte er­hverv­se­jen­dom­me er sat til salg. Det drejer sig om den markante LæderLand-ejendom, som i 48 år har dannet rammen om Nordeuropas største center for lædermøbler. EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde skal formidle salget af ejendommen, der er sat til salg for 39 mio. kr. og er kendt for sin store, ikoniske sofa ud mod Hol­bæk­mo­tor­vej­en. Ejendommen omfatter 3.789 m² showroom og lager på en 20.394 m² stor grund.

LæderLand blev grundlagt i 1978, og jeg er anden generation i virksomheden. Der er ingen fra tredje generation, som ønsker at føre virksomheden videre, så alting har jo sin tid og derfor føles tidspunktet rigtigt. Det har været en fantastisk rejse, men jeg fyldte 70 år sidste år, så nu glæder jeg mig også til at kunne nyde mit otium,” siger Dan Jacobsen, direktør hos LæderLand, der samtidig understreger, at ting tager tid og at den danske mø­bel­virk­som­hed ikke lukker i den nærmeste fremtid:

”Det er en langvarig proces, og vi ved ikke, om der går 3 måneder eller 3 år. Men der er ikke tale om et stort ophørsudsalg. Først skal ejendommene sælges, og når der er skrevet under med en køber, er ønskescenariet, at vi har minimum et halvt år – og gerne længere tid – til at afvikle virksomheden på en ordentlig måde. Vi fortsætter driften som normalt, indtil den dag kommer.”

Sofaen er et vartegn

For mange bilister på Sjælland er ejendommen især kendt for en enorm sofa, der gennem årtier har været et vartegn langs Hol­bæk­mo­tor­vej­en og en af Danmarks mest iøjnefaldende reklamesøjler.

”Vi fik lavet sofaen i starten af 1990’erne og den er gennem årene blevet malet op mod 30 gange i alt. Bl.a. blev den malet som Dannebrog, da Danmark vandt EM i fodbold i 1992. Den har også været malet som den prikkede bjergtrøje, da Tour de France var forbi Danmark, og flere gange har den været klædt i orange i forbindelse med Roskilde Festival,” siger Dan Jacobsen og fortsætter: 

”Sofaen har næsten fået sit eget liv. Mange forbinder den med LæderLand, og vi har gennem årene haft stor fornøjelse af at dekorere den ved særlige begivenheder. Den er blevet et vartegn, som rigtig mange mennesker har et forhold til. Vi kan ikke bestemme, hvad sofaen skal bruges til i fremtiden, men vi kan bare sige, at vi ikke håber, at den ender på lossepladsen eller bliver brændt.”

Måske den bedste beliggenhed i Roskilde

Ejendommen består af en ikonisk rund showroom­byg­ning på Navervej 9, der oprindeligt blev opført i 1974 og udvidet markant i 2013. Sammen med lagerbygningen på Navervej 7 udgør det samlede erhvervsareal 3.789 m² på et samlet grundareal på mere end 20.000 m². Derudover giver lokalplanen mulighed for yderligere bebyggelse på Navervej 7, hvor be­byg­gel­ses­pro­cen­ten kun udgør 6%, hvilket tilfører ejendommen et betydeligt ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le.

Mikkel Emil Valeur, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, der skal formidle salget af den ikoniske ejendom, siger: ”Det er sjældent, at en er­hverv­se­jen­dom med så markant en placering og historik kommer på markedet. Kombinationen af en ikonisk bygning, en enorm synlighed mod Hol­bæk­mo­tor­vej­en, de store grundarealer og mulighederne for yderligere bebyggelse gør ejendommen helt unik. Det er svært at pege på en mere eksponeret er­hvervs­be­lig­gen­hed i Roskilde."

”Lokalplanen giver mulighed for en bred vifte af erhvervsformål, bl.a. engroshandel, lager- og lo­gi­stik­virk­som­hed, entreprenør-, værksteds- og in­du­stri­virk­som­hed samt administration og salg af pladskrævende udvalgsvarer. Kombinationen af beliggenhed, synlighed og ud­vik­lings­mu­lig­he­der gør ejendommen attraktiv for både virksomheder, investorer og udviklere, og vi forventer stor interesse.”

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Mikkel Emil Valeur

Partner, Erhvervsmægler, Cand. merc., Valuar

mev@edc.dk24 94 24 7458 58 78 73EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Støden 9, 4000 Roskilde

403@edc.dk46 33 33 33