EDC Erhverv Poul Erik Bech opruster med 8 nye RICS-medlemmer

Jørgen Jørgensen, MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech var med fra starten af RICS’ indtog i Danmark i 2011.
  • RICS

EDC Erhverv Poul Erik Bech blev i 2011 optaget som firmamedlem i RICS, hvor direktør Jørgen Jørgensen og ejer Poul Erik Bech var med som de første herhjemme. Mæg­ler­virk­som­he­den har i øjeblikket 12 RICS-medlemmer, og nu skal yderligere 8 medarbejdere på skolebænken, da flere og flere mægleropgaver bliver internationale og dermed skal leve op til de skarpeste internationale krav om etik, integritet og uafhængighed.

Jørgen Jørgensen, MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech siger: ”Vores internationale afdeling i EDC Poul Erik Bech med Helle Nielsen Ziersen i spidsen vækstede i 2022 med knap 60% i omsætning i forhold til året før. Samtidigt samarbejder vi bl.a. med en af verdens største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der Jones Lang LaSalle (JLL), så vi får flere og flere internationale opgaver. På de store internationale opgaver er det nærmest et krav at være RICS-certificerede.”

JLL omsatte i 2021 for mere end 140 mia. kr. og har 91.000 medarbejdere i over 80 lande, og EDC Poul Erik Bech er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed med 19 erhvervscentre, mere end 80 boligbutikker og 600 medarbejdere.

Jørgen Jørgensen fortsætter: ”De mange internationale opgaver er altså grunden til, at vi opruster så massivt og bliver ved med at være en af de danske virksomheder med absolut flest RICS-certificerede medarbejdere. Men at det nu bliver hele nye 8 medarbejdere, der skal på skolebænken i år skyldes nu mest Corona, hvor det hele har stået lidt stille.”

Højere kva­li­tets­sik­ring
De 8 medarbejdere i EDC Erhverv Poul Erik Bech er med i tre kategorier: Commercial Real Estate, Valuation og denne gang bliver 2 medarbejdere indenfor Research & Analyse også en del af RICS, så det er ikke længere kun ejen­doms­mæg­le­re – og primært valuarer, der gennemgår uddannelsen.

Jørgen Jørgensen siger: ”Vi gør det for at sikre en endnu højere kva­li­tets­sik­ring i alt vores arbejde, og især på vur­de­rings­si­den, hvor jeg selv er direktør. Her har vi siden 2011 gjort meget ud af det, så det er både en måde at arbejde mere ensartet og at leve op til at følge de skarpeste internationale krav om etik, integritet og uafhængighed.”   

Jørgen Jørgensen, MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech var med fra starten af RICS’ indtog i Danmark i 2011.

Vil du vide mere?

Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Jørgen Jørgensen

Direktør, MRICS Registered Valuer

jjo@edc.dk58 58 87 25EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Bremerholm 29, 1069 København K

114@edc.dk33 30 10 00

Udbuddet af boliger i Aarhus kan slet ikke følge med efterspørgslen: Nærmest umættelig appetit på boliglejemål og bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me

De senere år har der været meget snak om boligmarkedet i Smilets By, og medierne har haft travlt med at puste til ilden om, at der stod for mange tomme lejligheder i Aarhus. Situationen er nu vendt fuldstændig på hovedet, da boligtomgangen i Aarhus er helt nede på 1,4%, som indikerer, at tomgangen nærmest er ikke eksisterende. Det er endda inden de kommende studerende for alvor skal finde boliger i Aarhus i de kommende par måneder og fremtiden bliver ikke umiddelbart meget bedre, da det planlagte byggeri også halter langt efter.

    Læs artikel

    Fremtiden sikret efter turbulent tid: Populær festival køber campingplads

    Musik i Lejet har siden 2009 afholdt deres festival på p-pladsen ved stranden i Tisvilde, men sådan bliver det ikke i år. I stedet rykker den populære festival 5 km væk til Tisvildeleje Camping, som de netop har købt. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet salget af campingpladsen, der udover Musik i Lejet skal bruges til både camping og events i fremtiden.

    • Musik i Lejet
    • Camping
    • Investering
    Læs artikel

    Ungt brødrepar følger i faderens fodspor med nyt bygge- og in­ve­ste­rings­pro­jekt i Slagelse

    Efter mere end 30 år med samme ejer er en bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på Slotsgade 44 i Slagelse nu solgt. Køber er et ungt brødrepar Marcus Vestergaard (23) og Luca Vestergaard (19) fra BoBedst, som totalrenoverer ejendommens seks lejemål og planlægger at opføre yderligere to boliger på en tilhørende grund. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Slagelse, som også formidlede Marcus Vestergaards køb af sin første ejendom på Bredegade 66 i 2020, da han blot var 18 år gammel.

    • investering
    • Slagelse
    Læs artikel