EDC Erhverv Poul Erik Bech styrker indsatsen i Trekantområdet: Erfaren vejlenser tiltræder som ny direktør

  • Trekantområdet

Henrik Troelsen (59) er netop tiltrådt som ny direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet. Henrik er vejlenser helt ind til benet, og udover at han er født og opvokset i byen, har han også en lang fortid som erhvervsmægler i området. Henrik Troelsen vil bl.a. stå i spidsen for at koordinere den samlede drift, så de to erhvervscentre i Kolding og Vejle kan spille hinanden gode, og sammen styrke indsatsen i hele Trekantområdet.

Ved årsskiftet tiltrådte Henrik Troelsen som direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet. Henrik Troelsen er uddannet inden for bankverdenen, men har knap 25 års erfaring som erhvervsmægler i Trekantområdet med en lille afstikker for nyligt. Han glæder sig til at vende tilbage til arbejdet med er­hverv­se­jen­dom­me, fortæller han:

"Jeg er rigtig glad for at vende tilbage som erhvervsmægler efter halvandet års afstikker til Universal Ejendomme. Jeg er rigtig glad for muligheden for at blive en del af EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet, og som direktør være med til at skabe en synergi mellem de to erhvervscentre i Vejle og Kolding. Jeg har store ambitioner, og jeg er stadig sulten efter at levere de bedst mulige resultater og den bedste service til kunderne."

"Jeg glæder mig til at blive en del af virksomheden og nyde godt af samarbejdet mellem de forskellige afdelinger på tværs af landet. Jeg er born and raised i Vejle, så jeg kender byen og området som var det min egen bukselomme. Mit håb er, at min erfaring og mit kendskab til området kan være med til at sætte yderligere skub i tingene, så vi i fællesskab kan vækste i Trekantområdet," siger Henrik Troelsen.

Synergi i Trekantområdet
Tidligere har de to erhvervscentre i Kolding og Vejle været drevet mere eller mindre særskilt med hver sit personale og hver sit markedsområde, men nu skal Henrik Troelsen bidrage til en koordineret indsats i Trekantområdet, så de to erhvervscentre styrker deres samarbejde.

Henrik Troelsen fortæller: "Det er et rigtig spændende tidspunkt, at jeg bliver en del af EDC Poul Erik Bech med et yderligere fokus på samarbejdet mellem de to erhvervscentre i Kolding og Vejle. Jeg har tidligere arbejdet med Trekantområdet som mit primære arbejdsområde, så jeg glæder mig til at være med til at blive en del af teamet og ser frem til samarbejdet med Preben Balle fra Kolding, Arne Kristensen fra Vejle og det øvrige team, så vi sammen står endnu stærkere i Trekantområdet."

Poul Erik Bech siger: "Vi er rigtig glade for at byde velkommen til Henrik Troelsen som ny direktør i Trekantområdet. Henrik kommer med en rigtig god erfaring og kender området særdeles godt, så det er en stærk kapacitet, vi har fået ombord på holdet. Han besidder de rette kva­li­fi­ka­tio­ner, der kan være med til at øge vores mar­kedspo­si­tion i Trekantområdet. Vi glæder os meget til at følge Henrik Troelsen og resten af vores dygtige team i Trekantområdet og forventer desuden at udvide med endnu en erhvervsmægler i den nærmeste fremtid," slutter Poul Erik Bech.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Jernbanegade 25, 6000 Kolding

603@edc.dk76 33 80 10

Industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus på Estate Medias Talentliste 2025

Industrichef Mads Bjerrum Christensen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus er en af 35 udvalgte på Estate Medias Talentliste for 2025 med de største unge talenter i ejen­doms­bran­chen. Som blot 24-årig fik den nu 32-årige industrichef ansvaret for industri- og lo­gi­stik­seg­men­tet hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. Siden er der løbet meget vand gennem åen, og hans vedholdenhed, evne til net­værks­op­byg­ning, til­lids­ska­ben­de tilgang og et godt samarbejde med kollegerne er drivkraften bag de flotte resultater.

  • Industr
  • Estate Media
  • Talentliste
Læs artikel

Detailmarkedet finder fodfæste med forskydninger og 229% fremgang

Det danske de­tail­e­jen­doms­mar­ked er præget af store forskydninger, men også tydelige nationale tendenser, som går på tværs af landsdelene. Trods negativ for­bru­ger­til­lid og en stadig tvivlende tomgang på sekundære placeringer, skaber op­le­vel­se­s­ø­ko­no­mi­en og re­stau­ra­tions­li­vet nye muligheder for detailhandlen særligt på de bedste placeringer. Investorerne har igen fået mod på detailbranchen og transak­tions­vo­lu­men for detail i de første otte måneder af 2025 er steget med hele 229% sammenlignet med samme periode sidste år.

  • Detail
Læs artikel

Naturskøn byggegrund i Kolding solgt: Topmoderne sundhedshus på vej

På Lyshøj Allé i Strandhuse ved Kolding har en naturskøn byggegrund stået uberørt hen i mere end to år. Den 11.136 m² store byggegrund er nu solgt til en lokal ejen­doms­in­ve­stor, der planlægger at opføre det topmoderne sundhedshus på 1.200 m², som lokalplanen har tilladt siden 2023. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet, som også har fået til opgave at finde lejere til det kommende sundhedshus.

  • Trekantområdet
  • Kolding
Læs artikel