Engel & Völkers Danmark går sammen med EDC Erhverv Poul Erik Bech

  • Erhverv
  • Engel & Völkers
  • EDC Erhverv Poul Erik Bech

Er­hvervs­mæg­ler­virk­som­he­den Engel & Völkers Danmark går sammen med EDC Poul Erik Bech, Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed. Engel & Völkers Danmark har er­hvervs­af­de­lin­ger i København og Aarhus og står især stærkt på Capital Markets, internationale handler og lejesager, så de to virksomheder vil fremover styrke deres position på markedet.

Engel & Völkers Danmark har valgt at indgå samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech. Mikkel Søby, CEO i Engel & Völkers Danmark, som også er be­sty­rel­ses­for­mand for Ejendomstorvet, siger: 

”Som mange andre steder i erhvervslivet sker der også kon­so­li­de­rin­ger og samling af kompetencer i er­hvervs­mæg­ler­bran­chen. Det er nødvendigt med en yderligere specialisering i de enkelte ejen­doms­seg­men­ter. Vi har undersøgt mulighederne for at vækste og efter en længere periode med dialog med Poul Erik Bech, er vi overbeviste om, at vores virksomheder supplerer hinanden godt, vi styrker hinanden – og passer altså godt sammen.”     

Styrkelse af Capital Markets
Mikkel Søby og Christian Metellus bliver partnere i EDC Erhverv Poul Erik Bech og en del af EDC Erhverv Poul Erik Bechs Capital Markets afdeling i København. Samtidigt bliver Mikkel Søby direktør for EDC Erhverv Poul Erik Bech København. Engel & Völkers Danmark har i alt 15 medarbejdere primært fra København og Aarhus, men arbejder på tværs af landet og er også repræsenterede i Nordjylland og Nordsjælland.

”Det stod hurtigt klart for begge parter, at vores er­hvervs­mæg­ler­virk­som­he­der supplerer hinanden rigtig godt. Vi arbejder i høj grad med Capital Markets og internationale investorer gennem et stærkt netværk – særligt i Tyskland – og har samtidig opbygget en stærk position på ud­lej­nings­op­ga­ver, ikke mindst i Aarhus,” siger Managing Partner, Christian Metellus, og fortsætter:

”EDC Poul Erik Bech har med 21 erhvervscentre en landsdækkende platform og en række spe­ci­a­list­funk­tio­ner på tværs af ejen­doms­seg­men­ter. Især det at få vurdering og research in-house bliver en stor styrke for vores rådgivning. Samtidig får vi flere muskler gennem et stærkt back office inden for marketing, PR, HR og salgsupport, hvilket giver os endnu bedre mulighed for at fokusere på mægleropgaven og rådgive vores kunder bedst muligt.”

Styrkelse af international profil
Poul Erik Bech, siger: ”Vi glæder os naturligvis til at byde de nye medarbejdere fra Engel & Völkers Danmark velkommen. Vores internationale profil styrkes yderligere sammen med vores internationale afdeling, og vi får stærke kompetencer til vores kontorer i København og Aarhus samt en ekstra erhvervsmægler i Vendsyssel/Skagen. Vi formidler allerede flest sager til salg på Ejendomstorvet, så den position styrker vi yderligere. Samtidig tilfører Engel & Völkers Danmark stærke kompetencer på ud­lej­nings­sa­ger, et område vi også har styrket de seneste år,” siger Poul Erik Bech.   

Begge er­hvervs­mæg­ler­virk­som­he­der er i denne uge repræsenteret på MIPIM, der er verdens førende internationale ejendomsmesse, der afholdes årligt i Cannes i Frankrig. Mikkel Søby og Christian Metellus fra Engel & Völkers Danmark tilslutter sig således EDC Erhverv Poul Erik Bechs 18 mæglere, og er den mæg­ler­virk­som­hed med flest repræsentanter.