Fire fagforbund flytter sammen i nybygget, certificeret kon­tor­fæl­les­skab

  • Sluseholmen
  • Kontor

I 2026 vil Forbundshuset stå klar på Sluseholmen 1 i Sydhavnen lige ved det kommende metrostation Sluseholmen, der snart åbner. Forbundshuset på ca. 10.000 m² bliver hovedkontor for foreløbigt fire fagforbund. EDC Erhverv Poul Erik Bech har på vegne af MT Højgaard Property Development formidlet salget af det samlede kon­tor­fæl­les­skab, som har en samlet projektværdi på knap 500 mio. kr.

De fire fagforbund Blik- & Rør­ar­bej­der­for­bun­det, Dansk El-Forbund, Dansk Jour­na­list­for­bund - Medier & Kommunikation samt Malerforbundet i Danmark er gået sammen om at opføre et nyt fælles domicil, der skal sikre moderne og tidssvarende rammer om administration af forbundene. Mads Lauritzen, adm. direktør i MT Højgaard Property Development, siger:

"Vi har udviklet og er ved at opføre Forbundshuset, som bliver ca. 10.000 m² i alt og opføres efter bæredygtige og energivenlige standarder. Det certificeres med DGNB Guld og DGNB Hjerte, og de fire forbund har desuden sikret sig en række arbejds- og lær­lin­ge­klau­su­ler, der gør byggepladsen til en af de mest velregulerede i Danmark på det private område."

Han fortsætter: "Vi ser meget frem til at opføre og overdrage et topmoderne og certificeret kontorhus til forbundene i 2026, som kan understøtte både deres fælles synergier og selvstændighed på én og samme gang. For MT Højgaard Property Development vil byggeriet være afslutningen på en årelang udvikling og til­ste­de­væ­rel­se i Sydhavnen, som vi er stolte af."

Superlækkert kon­tor­fæl­les­skab
Flemming Buhl, Head of Capital Markets og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: "Vi er rigtig glade for at have bistået MT Højgaard Property Development med salget af det superlækre og tidssvarende kon­tor­fæl­les­skab. Vores opgave var til at starte med at finde en eller flere investorer, som ønskede at købe det samlede byggeri. Men så meldte de fire fagforbund sig på banen, hvilket er en glimrende løsning for alle parter, og der er stadig lidt overskydende plads, hvis andre fagforbund har interesse i fællesskabet."

Thor Heltborg, Direktør, Koncernkunder, EDC Erhverv Poul Erik Bech, supplerer: "Vi har mange spændende kontorsager i øjeblikket i Storkøbenhavn, og det er dejligt, at salget af Forbundshuset er faldet på plads. Vi har 4 store kontorsager til udlejning og mindst et andet er på vej, så der sker virkelig meget på kontormarkedet i København og om­egnskom­mu­ner­ne. Tomgangen er stadig forholdsvis lille, og det der virkelig rykker i markedet, er nye, topmoderne, certificerede kontorlokaler, gerne kon­tor­fæl­les­ska­ber. For Forbundshuset og de projekter vi har på hylderne, er beliggenheden enormt vigtig, da virksomhederne gerne vil give deres medarbejdere lækre kontorlokaler tæt på en metrostation. Der er kamp om arbejdskraften, så det er bestemt også et middel til at skaffe nye og holde på eksisterende medarbejdere."

Udover de fire fagforbund vil de to A-kasser FAK, AJKS og selskabet Fagenes Bofællesskab (FAB) også flytte med. De fire forbund har hver især købt en %-del af aktierne i det nye ejen­doms­sel­skab. Dansk Jour­na­list­for­bund og Dansk El-Forbund med 24,5%, Blik- og Rør­ar­bej­der­for­bun­det og Malerforbundet 17%. Derudover ejer MT Højgaard Property Development 17%. Der er fortsat ledige m² i bygningen, og det er forbundenes håb, at andre fagforbund ønsker at blive en del af Forbundshuset.

Udbuddet af boliger i Aarhus kan slet ikke følge med efterspørgslen: Nærmest umættelig appetit på boliglejemål og bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me

De senere år har der været meget snak om boligmarkedet i Smilets By, og medierne har haft travlt med at puste til ilden om, at der stod for mange tomme lejligheder i Aarhus. Situationen er nu vendt fuldstændig på hovedet, da boligtomgangen i Aarhus er helt nede på 1,4%, som indikerer, at tomgangen nærmest er ikke eksisterende. Det er endda inden de kommende studerende for alvor skal finde boliger i Aarhus i de kommende par måneder og fremtiden bliver ikke umiddelbart meget bedre, da det planlagte byggeri også halter langt efter.

    Læs artikel

    Fremtiden sikret efter turbulent tid: Populær festival køber campingplads

    Musik i Lejet har siden 2009 afholdt deres festival på p-pladsen ved stranden i Tisvilde, men sådan bliver det ikke i år. I stedet rykker den populære festival 5 km væk til Tisvildeleje Camping, som de netop har købt. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet salget af campingpladsen, der udover Musik i Lejet skal bruges til både camping og events i fremtiden.

    • Musik i Lejet
    • Camping
    • Investering
    Læs artikel

    Ungt brødrepar følger i faderens fodspor med nyt bygge- og in­ve­ste­rings­pro­jekt i Slagelse

    Efter mere end 30 år med samme ejer er en bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på Slotsgade 44 i Slagelse nu solgt. Køber er et ungt brødrepar Marcus Vestergaard (23) og Luca Vestergaard (19) fra BoBedst, som totalrenoverer ejendommens seks lejemål og planlægger at opføre yderligere to boliger på en tilhørende grund. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Slagelse, som også formidlede Marcus Vestergaards køb af sin første ejendom på Bredegade 66 i 2020, da han blot var 18 år gammel.

    • investering
    • Slagelse
    Læs artikel