Japansk Tech-gigant flytter til Ørestaden i nybyggede kontorlokaler

Den japanske IT-virksomhed Nomura Research Institute (NRI), der har mere end 50 kontorer i hele verden, bl.a. i Tokyo, New York og Texas, flytter nu til København for at arbejde på det skandinaviske marked. NRI kommer i fremtiden til at have sin danske placering i HUB1 i Ørestad City i København. Den globale virksomhed lejer sig ind på 804 m² i KLP Ejendommes fleksible og nybyggede kontorlokaler. EDC International Poul Erik Bech har i samarbejde med Jones Lang LaSalle (JLL) hjulpet NRI med at finde det rette lejemål hos KLP Ejendomme.

NRI blev grundlagt i Tokyo i 1965, og den internationale virksomhed har specialiseret sig i sy­stem­løs­nin­ger og rå­d­giv­nings­ser­vi­ces, herunder le­del­ses­rå­d­giv­ning, sy­ste­min­te­gra­tio­ner og IT-styring- og løsninger for finansielle virksomheder, pro­duk­tions­virk­som­he­der og retail og ser­vi­ce­in­du­stri­en lige siden. Med mere end 16.000 medarbejdere og en årlig omsætning på mere end 4.9 mia. dollars, er det en stor spiller, der nu etablerer sig i Danmark. Søren Risager-Hansen, adm. direktør i KLP Ejendomme, siger:

”Vi er glade for, at NRI nu har valgt at bosætte sig i vores ejendom i Ørestad. Det viser meget tydeligt, at København er kon­kur­ren­ce­dyg­tig og ikke mindst, at Greater Copenhagen som metropolregion er interessant for globale virksomheder. Vi sigter specifikt efter det segment i området, så vi er meget tilfredse med at kunne tilbyde de rette rammer til en så teknisk tung virksomhed. De havde specifikke behov for konkret kapacitet fx i forhold til dimensionering af strøm, luftskifte og køling, føringsveje og specifikke in­dret­nings­be­hov, som vi kunne tilbyde i et moderne og nybygget kontordomicil med en flot udsigt over Amager.”

”Vi har haft et godt og fleksibelt samarbejde med EDC International Poul Erik Bech, der hurtigt og dygtigt skabte dialog med os og kunden. De har været gode til at oplyse om kundens behov, tanker og ideer. Det har især været vigtigt, når man tænker på de kulturelle forskelle, som man også må tage højde for i sådanne samarbejder. Dertil har NRI været meget specifikke om sine behov, hvilket gav et gnidningsfrit samarbejde på tværs. Så vi kan ikke sætte en finger på samarbejdet, der har været professionelt hele vejen igennem. Vi glæder os til at have NRI som fremtidig lejer, og vi vil forsøge at hjælpe de familier, der nu flytter til Danmark, så godt vi kan,” siger Søren Risager-Hansen.

Topklas­se­fa­ci­li­te­ter i Ørestad

I Ørestad flytter NRI ind i et fler­bru­ger­kon­tor­hus med bl.a. foodcourt, tenantlounge og diverse møde og kon­fe­ren­ce­fa­ci­li­te­ter herunder uformelle mødenicher. Dertil er en attraktiv placering tæt på offentlig transport, mo­tor­vejs­sy­stem og skole, der gør det let for de nye ejere at falde til. Tomoharu Ono, ingeniør ved NRI og repræsentant for NRI i Danmark, siger:

”Bygningen er splinterny og alle faciliteter er topmoderne, så vi glæder os til at flytte ind. Vi forventer at deponere 2-3 medarbejdere til kontoret i Ørestad til at begynde med. På sigt regner vi med at huse mellem 20-30 medarbejdere, der vil komme til drypvis, når vi er faldet mere på plads. Ind­flyt­nings­tids­punk­tet afhænger af, hvornår netværksudstyr mm. er på plads, så vi forventer at flytte ind engang i August,” fortæller han.

”Vi har haft et godt samarbejde med KLP, der har opfyldt alle vores ønsker og behov i deres kontorer. De har været sofistikerede i måden at behandle os på, så det har været et effektivt og professionelt forløb hele vejen igennem.”

Samarbejde avler succes

Grundet stor stigning i antallet af internationale kunder oprettede Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed EDC Poul Erik Bech en selvstændig enhed for knap tre år siden, som servicerer internationale investorer og virksomheder samt danske virksomheder, der er eller vil til udlandet. EDC International løser mange opgaver sammen med en af verdens største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der Jones Lang LaSalle (JLL).

Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, siger: ”Vi er glade for, at vi i det tætte samarbejde med JLL har kunnet finde de rette kontorer for NRI til deres skandinaviske rejse. Samarbejdet med NRI og KLP har været sublimt og viser tydeligt, hvordan parterne via tæt kollaboration finder frem til en god og hurtig løsning. Vi er meget tilfredse med at kunne bistå endnu en international virksomhed med at tilgå det skandinaviske marked og bosætte sig i Danmark.”

Hun fortsætter: ”Vi har i snart tre år haft et fint samarbejde med JLL på en række sager på tværs af grænser, hvor vi også sender opgaver og danske kunder videre til JLL. Lokalkendskab er vigtigt, og vi kan på sagerne med JLL se, at vi i høj grad drager nytte af det tætte samarbejde.”

Vil du være opdateret på kontormarkedet? Læs den nyeste udgave af Kontor Fokus.

National erhvervsmæglerkæde med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Helle Nielsen Ziersen

Partner, Director, Head of International Relations, MRICS, MDE

hni@edc.dk40 99 99 4658 58 87 17EDC Erhverv Poul Erik Bech