JLL Office Property Clock: International efterspørgsel efter kontorleje forbliver træg, men lejevæksten fortsætter sin opadgående bevægelse

    Joseph Alberti, Head of Research i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger om det europæiske kontormarked: ” JLL’s europæiske indeks for kontorleje fortsatte med at stige i Q3 2023 med +1.5% fra 2.-3. kvartal. Stigningen er lidt højere end det 10-årige gennemsnit på 1% per kvartal. Med 5,4% ligger den årlige vækst i kontorleje i Europa også et godt stykke over det 10-årige gennemsnit på 3,7%. Især prime-kontorer fortsætter med at klare sig langt bedre end ejendomme i mindre god kvalitet.”

    ”De bedste og mest moderne kontorer, som er certificeret ift. bæredygtighed, vil formentlig se en stærk vækst, da der er stor konkurrence blandt investorerne. I vores netop gennemførte For­vent­nings­un­der­sø­gel­se for 2024 ser vi også denne tendens, hvor det især er de store virksomheder, der viser vejen, mens de mellemstore og små virksomheder halter en hel del efter i forhold til bæredygtighed. Ældre ejendomme på sekundære beliggenheder vil fortsat være i modvind, og investeres der ikke i betydelige opgraderinger, vil de fortsat have det svært,” siger Joseph Alberti.”

    Flere vil leje end eje
    De mange internationale opgaver i EDC Erhverv Poul Erik Bech er samlet i vores dedikerede, internationale afdeling, der blev oprettet for 5 år siden. Afdelingen servicerer udelukkende internationale investorer og virksomheder, der agerer i Danmark eller danske virksomheder, der er aktive udenfor Danmark.

    Vores internationale afdeling har et fast samarbejde med en af verdens største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der, JLL, der med sine 92.000 globale medarbejdere gør, at vi i fællesskab løser opgaver i hele verden og udarbejder også i fællesskab rapporter og analyser om ejen­doms­bran­chen. Helle Nielsen Ziersen, partner og Head of EDC International Poul Erik Bech, siger:

    ”JLL’s Q3 2023 data peger på en fortsat svaghed i kon­to­r­ef­ter­spørgsel på årsbasis. Med et samlet fald på 2,1 mio. udlejede m2 havde 3. kvartal et fald på 14% i forhold til 3. kvartal 2022. År til dato er udnyttelsen faldet med 20% set i forhold til samme periode sidste år. Virksomheder fortsætter altså med at være tøvende og træffe beslutninger i forhold til kontorområdet. Herhjemme er kon­tor­tom­gan­gen nede på 5,1% i 4. kvartal 2023, hvilket en stigning på 0,5 procentpoint sammenlignet med samme kvartal året før. Afkastkravene forventes generelt at være stabile det kommende år, ligesom markedslejen og bæredygtighed fortsætter med at være et stort tema, som både lejere og udlejere i højere og højere grad skal forholde sig til.”

    Helle Nielsen Ziersen, fortsætter: ”I vores internationale afdeling oplever vi naturligvis som i resten af branchen også et fald i transak­tio­ner­ne. Samtidig er der en følelse af, at de mange internationale investorer i landet rigtig gerne vil Danmark, og der stadig er mange penge at handle for, men der er stadig for langt mellem køber og sælger. Derfor er der i øjeblikket også langt flere internationale virksomheder, som ønsker at leje kontorlokaler i stedet for selv at eje. Der er dog meget, der signalerer, at 5% obligationerne rammer kurs 100, hvilket kan betyde, at en bedring kommer tidligere end forventet.”

    Kilde: JLL
    JLL Property Clock viser, hvor de europæiske kontormarkeder befinder sig i deres cyklus. Markederne bevæger sig typisk med uret rundt, men kan bevæge sig i begge retninger. Markederne i venstre side er generelt gunstige for udlejere, mens markederne i højre side har tendens til at være gunstige for lejere. Diagrammet er en fornuftig metode til at sammenligne markedernes relative position i deres lejecyklus. Positionen er ikke nødvendigvis repræsentativ for investerings- eller ud­vik­lings­mar­keds­ud­sig­ter­ne, men refererer til de primære pålydende lejeværdier. Markeder med et "trinmønster" af lejevækst har ikke tendens til at følge konventionelle cyklusser og vil ofte kun bevæge sig mellem "timerne" kl. 9 og 12, hvor kl. 9 repræsenterer et spring i lejeniveauet efter en periode med stabilitet.

    Hotel i Ebeltoft solgt til selskabet bag Rains som åbner premium designhotel

    Fonden for Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter (EBIC) har solgt ejendommen som husede Hotel Toppen til selskabet bag det aarhusianske mode og livsstils regntøjsmærke Rains pr. 1. april 2026. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af hotellet i naturskønne Nationalpark Mols Bjerge. Det bliver et premium designhotel, som bliver en del af Rains spændende designunivers.

    • Hotel
    • Aarhus
    Læs artikel

    Udlejning af 107 moderne boliger i Søagerhusene i Smørum starter

    Snart får Smørum 107 nye boliger på Råbrovej 20, hvor Søagerskolen tidligere lå. Søagerhusene er opført med respekt for områdets historie, og bl.a. bliver skolens gamle gymnastiksal bevaret som aktivt samlingspunkt for beboerne. Ambitionen er at hæve overliggeren for nybyggeri med arkitektur og materialer i høj kvalitet. Udlejningen starter op den 6. april, og de første beboere forventes at flytte ind 1. august 2026. EDC Projekt Poul Erik Bech er valgt til at stå for udlejningen.

    • Projekt
    Læs artikel

    Eduplay har vokseværk: Flytter til nyt Odense-domicil med stor indendørs legeplads

    En odenseansk virksomhed Eduplay flytter sit domicil fra Cikorievej til Rolundvej, hvor de mere end fordobler antallet af m². Den nye adresse vil rumme kontor, lager, produktion, snedkeri og et 1.000 m² showroom med indendørs legeplads til glæde for skoler, institutioner, pa­tient­for­e­nin­ger og sportsklubber. De forventer at slå dørene op til åbningsfest i september 2026. EDC Erhverv Poul Erik Fyn har formidlet udlejningen på vegne af et søskendepar fra Odense, som har flere ejendomme til salg og leje i området.

    • Kontor
    • Odense
    Læs artikel