Kol­le­gie­e­jen­dom på Frederiksberg solgt for mere end 80 mio. kr.

  • Investering
  • Frederiksberg
  • Boligudlejningsejendom

EDC Erhverv Poul Erik Bech København har netop formidlet salget af en moderne kol­le­gie­e­jen­dom på Frederiksberg lige overfor Det natur- og biovi­den­ska­be­li­ge Fakultet på Københavns Universitet. Ejendommen er solgt som selskabshandel for mere end 80 mio. kr. til en privat jysk investor. Ejendommen består af 53 kol­le­gie­væ­rel­ser og er opført i 2017.

Ejendommen på Dyrlægevej 15E, lige overfor Københavns Universitets Frederiksberg Campus, er netop solgt. Køber er en privat jysk investor, der har købt ejendommen i en selskabshandel til mere end 80 mio. kr. Det er en velbeliggende og moderne in­ve­ste­rings­ejen­dom, som har tiltrukket opmærksomhed fra markedet.

Poul Randrup, Head of Capital Markets, EDC Erhverv Poul Erik Bech København, der har formidlet salget, siger: ”Det er en moderne og attraktiv kol­le­gie­e­jen­dom opført i 2017 og udlejet til Housing Foundation Copenhagen, der er en selvstændig fond, der stiller midlertidige boliger til rådighed for internationale studerende og forskere. Fonden råder over ca. 1.250 værelser i ho­ved­stads­om­rå­det. Fonden er en særdeles solid og professionel lejer, som har drevet ejendommen effektivt.”

Stor interesse for bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me

Er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det er oppe i gear igen og især bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me er populære blandt investorerne. Det mærker de også hos EDC Erhverv Poul Erik Bech København, fortæller Poul Randrup:

”Bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me fylder mere end halvdelen af transak­tions­vo­lu­men i de første tre kvartaler af 2025. Vi oplever, at investorer i stigende grad har fokus på bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me med solide, in­sti­tu­tio­nel­le lejere. Det giver en attraktiv kombination af stabilt cashflow og lave ved­li­ge­hol­del­ses­om­kost­nin­ger, og den type investering er fortsat meget likvid, især i attraktive områder som Frederiksberg.”

Lone Thuen, Senior Director, Capital Markets, EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har været med til at formidle salget af kol­le­gie­e­jen­dom­men på Frederiksberg supplerer: ”Det er tydeligt, at mange investorer lige nu søger mod bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me, fordi de opleves som mere konjunk­tursta­bi­le end andre ejendomstyper. Særligt velbeliggende boligejendomme i ho­ved­stads­om­rå­det er attraktive, da de kombinerer lav tomgang, stærk lejerprofil og forventet vær­di­fast­hol­del­se.”

Funktionel og moderne kol­le­gie­e­jen­dom

Kol­le­gie­e­jen­dom­men er i 4–5 etager med 53 kol­le­gie­væ­rel­ser og et samlet areal på 2.132 m² inkl. overdækket par­ke­rings­om­rå­de. Værelserne er på 31-43 m² med eget bad og trinettekøkken. Der er adgang til fælles køkkener, overdækkede terrasser og en stor tagterrasse. Kælderen indeholder bl.a. vaskeri, cykelkælder og pulterrum. Ejendommen ligger kun få hundrede meter fra metroen, Frederiksberg Centret og med Københavns Universitet på den anden side af vejen og en kort gåtur til CBS’ Frederiksberg Campus lige bag Frederiksberg Centret.

In­ve­ste­rings­ejen­dom­me til salg i København og på Frederiksberg

Se alle her