Kulturelt fænomen og hipt barberkoncept med kendte ansigter i ejerkredsen indtager Aalborg: Flere saloner på vej i ind- og udland

  • Aalborg
  • Detail

På få år er Winston Studio, med bl.a. Remee, Kesi og Skinz i ejerkredsen, gået fra et barberkoncept til et kulturelt fænomen. Nu gør de klar til at åbne første salon i Aalborg og den femte i Danmark. Festen stopper ikke her, da åbningsplanen for det næste stykke tid er klar, hvilket bl.a. inkluderer et eksotisk udenlandsk projekt. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet udlejningen i Aalborg og har også tidligere formidlet deres barbersalon i Aarhus.

I 2023 slog Winston Studio dørene op for deres første salon i indre København. Siden er det blevet til to yderligere salonåbninger i hovedstaden og en i Aarhus, og nu er tiden kommet til deres femte salon. Det sker i Aalborg, hvor de forventer at slå dørene op for deres kulturelle univers i midten af november. Adressen er Gravensgade 8 og aalborgenserne har noget at glæde sig til, fortæller Stephen Allen, der sammen med bl.a. Remee og musikerne Kesi og Skinz, står bag konceptet:

"Vores butik i Aalborg bliver unik, og vi kan ikke vente med at vise den frem. Vi giver 50% åbningsrabat på alle vores services til alle, der har meldt sig ind i vores community inden åbningen. Vi har sat fuld skrue på design og detaljer, da det er vigtigt, at vores identitet sikres gennem ensartede butikker, musik, service og snart også en signaturduft, så oplevelsen bliver genkendelig, uanset om man besøger Winston Studio i København, Aarhus, Aalborg eller flere andre byer i fremtiden."

"Vi synes, Aalborg taler for sig selv. Det er en fed by med mange mennesker. Vi er født i København, men vi vil gerne tilbyde vores brand og services i hele landet, og det er vigtigt for os at starte i de store byer. Udover det får vi mange henvendelser fra Aalborg, og vi føler, at vi kan bidrage med noget positivt til barber-/stylist-/frisørscenen i Aalborg."

Meget mere end en barbershop
Stephen Allen fortsætter: "Vi er meget mere end bare en barbershop. Vi er et community, der huser events og har store brand­part­ner­ska­ber med etablerede brands, og det er noget, vi også vil bringe med os til Aalborg. Udover det så er vi en kar­ri­e­re­mu­lig­hed for etablerede og dygtige barbers. Hos os kan man stige i graderne og blive en del af hele brandet på sigt."

Winston Studio handler om meget mere end hår og skæg. Målet har aldrig været at blive den største barbersalon, men den mest cool. Netop derfor er der også flere nye tiltag på vej, siger Stephen Allen: "Der er en Winston Café på vej, en produktlinje med økologiske hår- og skægprodukter under navnet Winston Lab samt flere fæl­les­skabsak­ti­vi­te­ter som 3 vs. 3 ba­sket­bal­l­tur­ne­rin­ger, fester, DJ-sets og et medlemsprogram, der styrker båndene mellem Winston og vores kunder."

Festen stopper ikke her
Winston Studio har haft fart på med fem salonåbninger på bare to år, fortæller Stephen Allen: "Vores vækst er fuldt ud kontrolleret, og vi bruger dataindsamling som grundlag for vores nye åbninger. Vi har en rimelig stabil åbningsplan for det næste stykke tid, som bl.a. inkluderer Carlsberg Byen, hvor der også åbner en Winston Café med kafferisteri i Danmark og bønner fra Mellemamerika. Derudover er der en salon på vej på Nørrebro i København og i Hellerup."

"Men festen stopper ikke her. I 2026 har vi planer om at tage springet uden for landets grænser. Vi er i gang med et spændende projekt på Bali i samarbejde med Coco Development Group og Amara Development, hvor vi vil åbne minimum to butikker. Derefter er det planen at tage springet til Sverige og Norge, hvor vi allerede har partnere, der er klar til at åbne, men vi skal også selv kunne følge med. Så i første omgang glæder vi os til at åbne i Aalborg og derefter udbrede vores koncept til udlandet."

Gang i Gravensgade
Udlejer af butikslokalet på Gravensgade 8 er Wagner Ejendomme, som EDC Erhverv Poul Erik Bech også tidligere har hjulpet med detaillokaler i Aalborg. Trine Wagner, Wagner Ejendomme, siger: "Vi er glade for at have udlejet endnu et butikslokale på Gravensgade, hvor der er stor interesse i øjeblikket. Det har som altid været en stor fornøjelse at samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, der er meget professionelle i deres tilgang til tingene."

EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet udlejningen af Winston Studios kommende salon på Gravensgade 8, og EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus formidlede udlejningen af barberkædens salon på M.P. Bruuns Gade 38 i Aarhus i slutningen af sidste år.

Michael Stilling, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, siger: "Vi glæder os til at byde Winston Studio velkommen til Aalborg, og vi er glade for at de har valgt at åbne deres spændende koncept i byen. Det bliver spændende at følge åbningen af deres butik og følge deres vækstrejse."

"Inden for det sidste år har der været godt gang i udlejningen af butikslokaler på især Gravensgade, hvor vi har udlejet til Romeriet for rom-elskere, lø­be­tøjs­bran­det Toujours Actif, en smykkebutik og Guf & Kugler. Det er positivt, at et mindre handelsstrøg som Gravensgade oplever så stor efterspørgsel, og det vidner om at det overordnet går fornuftigt for butikslivet i Aalborg. Tom­gangs­ni­veau­et for detail i byen ligger stabilt på 2,55%, hvilket er under lands­gen­nem­snit­tet på 3,14%."