Populære Papirrækkerne i Dalum Papirfabrik i Odense oplever stor interesse

  • projektudvikling
  • Odense

På den sydlige del af Dalum Papirfabriks område i Odense er Papirrækkerne ved at blive opført, og pro­jek­t­ud­vik­ler MT Højgaard Property Development har for nylig holdt rejsegilde på Etape 1. I alt 63 rækkehuse fra 90-130 m2 i 2 plan er til salg. EDC Projekt Poul Erik Bech har overtaget salget af de populære rækkehuse, hvor 40% allerede er solgt.    

Dalum Papirfabrik i Odense er for alvor ved at tage form. Hovedparten af bygningerne står nu færdige, der er etableret gangstier og grønne områder og hundredvis af beboere er allerede flyttet ind i bydelen, og Netto har åbnet butik i området. For nylig nåede Dalum Papirfabrik endnu en milepæl, da MT Højgaard Property Development afholdt rejsegilde på Etape 1 af områdets rækkehuse kaldet Papirrækkerne.

Tonny Broberg projektchef i EDC Projekt Poul Erik Bech fortæller: ”Vi er stolte af, at MT Højgaard Property Development har betroet os opgaven at sælge disse arkitektonisk spændende rækkehuse på Dalum Papirfabrik. Vi oplever en stor interesse for Papirrækkerne, som varierer fra 90-130 m², og dermed er det rækkehuse med en bred appel i markedet.”

Der opføres i alt 63 rækkehuse, og hele Etape 1 er stort set udsolgt. I Etape 1 og 2 er der samlet 40 rækkehuse, og her er der pt afsat 27 boliger, så 40% af rækkehusene, inkl. de som ikke er under opførelse, er allerede solgt.

Tonny Broberg projektchef i EDC Projekt Poul Erik Bech

”Der opføres i alt 63 rækkehuse, og hele Etape 1 er stort set udsolgt. I Etape 1 og 2 er der samlet 40 rækkehuse, og her er der pt afsat 27 boliger, så 40% af rækkehusene, inkl. de som ikke er under opførelse, er allerede solgt. Ind­flyt­nings­da­to­en nærmer sig da også på de første rækkehuse, hvor beboerne flytter ind lige efter årsskiftet. Vores lokale afdelinger i Odense M & Dalum varetager salget og frem­vis­nin­ger­ne på byggepladsen, og at vi i EDC kan tilføre mæglere fra flere afdelinger og fra vores dedikerede pro­jek­taf­de­ling, er en stor styrke for projektet.”

Pia Ellegaard Nissen, EDC Poul Erik Bech Odense M, siger: ”Vi oplever stor interesse for Papirrækkerne, og Etape 2 er så tidligt i processen, at de kommende beboere stadig kan være medbestemmende på alt fra klinker, gulve til køkken og badeværelses inventar. Når kunderne vælger at købe et såkaldt projektsalg som dette, er det en af købernes klare fordele, nemlig at kunderne delvist kan forme boligerne ud fra deres ønsker og krav, så de ikke selv skal agere bygherre. Det er mange af vores kunder yderst interesseret i at få indflydelse på, så derfor ser vi allerede nu pæne salgstal i Etape 2.”

En bydel tager form

I det hele taget er sommeren for alvor kommet til Dalum Papirfabrik. Frederik Østergaard Kristiansen, pro­jek­t­ud­vik­lings­di­rek­tør i MT Højgaard Property Development, fortæller, at bydelen nu for alvor er ved at stå færdig: ”Hovedparten af bygningerne er færdige eller under opførelse, Netto er åbnet, og rigtig mange beboere er flyttet ind, de grønne kiler begynder at tegne sig, der er etableret regn­vands­bas­sin, de første in­du­stri­hi­sto­ri­ske genstande er placeret i området og den særlige kulturakse – en grøn korridor tværs gennem bydelen mellem Dalumvej og Odense Å – er så småt ved at være færdig.”

”Vi er stolte af, at Odense med Dalum Papirfabrik får en bydel, man ikke finder andre steder. Det har været en lang proces, hvor vi har arbejdet benhårdt for at sikre stedets kvaliteter. Derfor er vi mere glade for, at området i takt med færdiggørelsen tegner sig helt, som vi havde ønsket, og at der samtidig er virkelig stor og bred interesse for området. Derfor skal interesserede i de populære Papirrækkerne nok heller ikke vente for længe med at komme forbi til åbent-hus,” siger Frederik Østergaard Kristiansen.

Fælleshuset snart færdig

I sensommeren forventes områdets fælleshus – ak­ti­vi­tets­hu­set – at være fær­di­gre­stau­re­ret. Der er en bebyggelse i midten af området, der oprindeligt blev bygget til at huse fabrikkens allerførste papirmaskine.

”Vi vil fortsætte med at udvikle området og fokusere på at lave et spændende tilbud til områdets beboere i form af ak­ti­vi­tets­hu­set, som bl.a. vil komme til at indeholde en større indendørs legeplads, som skal vække minder tilbage til de gamle papirmaskiner, som engang dominerede der,” siger Frederik Østergaard Kristiansen fra MT Højgaard.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Tonny Broberg

Pro­jek­t­di­rek­tør

tobr@edc.dk23 11 87 57EDC Projekt Poul Erik Bech

EDC Projekt Poul Erik Bech

Åboulevarden 70, 5. sal, 8000 Aarhus C

805@edc.dk58 58 77 30

Eduplay har vokseværk: Flytter til nyt Odense-domicil med stor indendørs legeplads

En odenseansk virksomhed Eduplay flytter sit domicil fra Cikorievej til Rolundvej, hvor de mere end fordobler antallet af m². Den nye adresse vil rumme kontor, lager, produktion, snedkeri og et 1.000 m² showroom med indendørs legeplads til glæde for skoler, institutioner, pa­tient­for­e­nin­ger og sportsklubber. De forventer at slå dørene op til åbningsfest i september 2026. EDC Erhverv Poul Erik Fyn har formidlet udlejningen på vegne af et søskendepar fra Odense, som har flere ejendomme til salg og leje i området.

  • Kontor
  • Odense
Læs artikel

Ikoniske Hotel Royal i Aarhus sat til salg for knap en halv mia. kr.

Et af Danmarks mest ikoniske hoteller, Hotel Royal i Aarhus, er netop sat til salg for knap en halv mia. kr. Det historiske hotel, der ligger centralt ved Store Torv tæt på Domkirken og Aarhus Teater, har i næsten to århundreder været et markant vartegn i byen og er en vigtig del af Smilets by hotel- og kulturliv. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus skal formidle salget af det historiske hotel, der for få år siden fik et markant løft og nu kategoriseres som et luksushotel.

  • Hotel
  • Aarhus
  • Investering
Læs artikel

Fremtidens boligbehov: Mindre boliger, flere seniorer og fortsat pres på de største byer

Hvordan kommer vi til at bo i fremtiden? Og hvor bør investorerne rette blikket hen? I EDC Erhverv Poul Erik Bechs årlige for­vent­nings­un­der­sø­gel­se kigger 1.800 respondenter ind i spåkuglen og svarer på, hvordan de mener, at demografi, urbanisering og ændrede præferencer vil forme fremtidens boligbehov. Undersøgelsen tegner et tydeligt billede: Efterspørgslen samler sig om mindre boliger, flere seniorboliger og fortsat markant interesse for de største byer – særligt København.

  • Fremtidens boligbehov
  • Forventninger til 2026
Læs artikel