Sælger ejer­bo­lig­pro­jekt som attraktivt le­je­bo­lig­pro­jekt i Midtjylland

  • Ikast
  • Projekt

Fink Ejendomme har netop solgt 2. etape af projektet Remmehuse i Ikast med 23 lejeboliger på samlet 2.300 m² til ejen­doms­ud­by­de­ren Crescendo. EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus har formidlet projektsalget, som er kommet i stand, da strategien blev ændret på grund af opbremsningen på boligmarkedet.

Fink Ejendomme har over det seneste år udviklet området Remmehuse på en attraktiv placering i den sydøstlige del af Ikast. Projektet blev udviklet med salg af enkeltboliger for øje, og de første 12 boliger blev da også solgt til forbrugere, som har sat deres eget præg på boligerne. Men 2. etape blev under opbremsningen i boligsalget omprioriteret til at rumme 23 lejeboliger på mellem 90-110 m², der er målrettet mod flere segmenter.

Passer godt i portefølje
Boligerne er nu solgt videre til Crescendo, der hurtigt så et potentiale i projektet. Efter besigtigelse af Fink Ejendommes kva­li­tets­bo­li­ger i det midtjyske var Crescendo overbeviste om, at boligerne ville passe godt ind i deres portefølje. Projektchef Kim Thomasen, Crescendo, fortæller:

"Vi blev inviteret ud for at besigtige Fink Ejendommes byggeri, og vi afholdt et møde om deres boliger og tilgang til byggeri. Da mødet foregår i en attraktiv bolig med højt til loftet og fantastisk lysindfald, så kan selv garvede investorer som os ikke undgå at blive påvirket af boligernes kvaliteter. Med købet af boligerne på Remmehuse ved vi, at vi har købt en af de absolut bedste beliggenheder i Ikast til lejeboliger. Her er kort afstand til grønne områder, golfbanen, skole og indkøb i cykelafstand. Dermed ved vi, at vi kan tilbyde lejerne, en bolig som tilbyder lidt mere end mange andre lejeboliger i markedet."

Tonny Broberg fra EDC Projekt Poul Erik Bech, som har formidlet salget af rækkehusene på vegne af Fink Ejendomme, fortæller yderligere: "Det er som mægler en fornøjelse at have at gøre med to parter, som er løs­nings­o­ri­en­te­re­de og positive om alle aspekter af processen. Da Fink Ejendomme bad os om hjælp til at sælge boligerne, var vi hurtigt klar over, at Crescendo kunne være én af flere oplagte købere. Processen med salget har været et godt og gnidningsfrit forløb, hvor parterne i godt humør har holdt møder om salget af kva­li­tets­bo­li­ger­ne, så det er dejligt, at det nu er faldet på plads med to tilfredse parter."

Kombination af ejer- og lejeboliger
Direktør i Fink Ejendomme, Thomas Asmussen, fortæller om om­pri­o­ri­te­rin­gen grundet opbremsningen i boligmarkedet

"Remmehuse i Ikast har været et spændende område for os, og et område som er forløbet planmæssigt, om end boligerne oprindelig var prioriteret til at være ejerboliger og ikke en kombination af ejer- og lejeboliger. Det er vores opfattelse, at gode lejeboliger er en god tilføjelse til området af Ikast, og efter igangsættelse af udlejningen har vi oplevet stor interesse for boligerne, som varierer fra 90-110 m². Vi har været glade for processen med Crescendo og deres rådgivere, og vi er sikre på, at de som ejere vil være de rette udlejere for de kommende beboere i området."

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Tonny Broberg

Pro­jek­t­di­rek­tør

tobr@edc.dk23 11 87 57EDC Projekt Poul Erik Bech

EDC Projekt Poul Erik Bech

Åboulevarden 70, 5. sal, 8000 Aarhus C

805@edc.dk58 58 77 30

Unik in­ve­ste­rings­mu­lig­hed med godkendt lokalplan og masser af pro­jek­t­mu­lig­he­der: Historisk sukkerfabrik på Møn skal udvikles til ny ferie-, hotel- og op­le­vel­ses­desti­na­tion

Ambitiøst projekt ved Stege skal forene kulturarv, hotel, ferieboliger og oplevelser tæt på det internationalt anerkendte UNESCO-naturområde, som er certificeret som verdensarv: Møns Klint. Tidligere Stege Sukkerfabrik står over for en omfattende transformation til en ny ferie- og op­le­vel­ses­desti­na­tion under navnet Suk­ker­fa­brik­ken Møn. Lokalplanen er godkendt og ejerkredsen går nu ud eksternt med hjælp fra EDC Erhverv Poul Erik Bech og vil sælge hele eller dele af projektet til en eller flere udviklere.

  • Projekt
  • Møn
  • Hotel
Læs artikel

EDC Poul Erik Bech skal genudleje stor landsdækkende ejen­doms­por­te­føl­je på 1.621 enheder i 14 byer

EDC Projekt Poul Erik Bech har fået til opgave at genudleje BoStad/Thylander-porteføljen på i alt 1.621 enheder på tværs af landet. Det drejer sig om hele 55 forskellige bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me i 14 forskellige byer. Alle enheder er som udgangspunkt udlejet, så ud­lej­nings­op­ga­ver­ne kommer løbende i takt med, at lejerne fraflytter de enkelte enheder.

  • Projekt
Læs artikel

Market Update Q4 2026 - DK

I årets sidste udgave af Market Update kan du som altid få indblik i den aktuelle status på er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det. Transak­tions­vo­lu­men ligger fortsat et godt stykke over sidste års niveau, særligt drevet af bolig, der tegner sig for knap to tredjedele af det samlede marked. Dansk økonomi står fortsat stærkt med bl.a. rekordhøj beskæftigelse og inflation under kontrol. Den positive økonomiske udvikling afspejler sig også i detailmarkedet, hvor tomgangen er faldet til det laveste niveau i over tre år. De stærke ma­kroø­ko­no­mi­ske forhold gør samtidig Danmark attraktivt for internationale investorer, og København rangerer fortsat højt blandt Europas førende in­ve­ste­rings­by­er. Dyk ned i de nyeste tal og tendenser i rapporten.

  • Market Update
Læs artikel