Sælger ejer­bo­lig­pro­jekt som attraktivt le­je­bo­lig­pro­jekt i Midtjylland

  • Ikast
  • Projekt

Fink Ejendomme har netop solgt 2. etape af projektet Remmehuse i Ikast med 23 lejeboliger på samlet 2.300 m² til ejen­doms­ud­by­de­ren Crescendo. EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus har formidlet projektsalget, som er kommet i stand, da strategien blev ændret på grund af opbremsningen på boligmarkedet.

Fink Ejendomme har over det seneste år udviklet området Remmehuse på en attraktiv placering i den sydøstlige del af Ikast. Projektet blev udviklet med salg af enkeltboliger for øje, og de første 12 boliger blev da også solgt til forbrugere, som har sat deres eget præg på boligerne. Men 2. etape blev under opbremsningen i boligsalget omprioriteret til at rumme 23 lejeboliger på mellem 90-110 m², der er målrettet mod flere segmenter.

Passer godt i portefølje
Boligerne er nu solgt videre til Crescendo, der hurtigt så et potentiale i projektet. Efter besigtigelse af Fink Ejendommes kva­li­tets­bo­li­ger i det midtjyske var Crescendo overbeviste om, at boligerne ville passe godt ind i deres portefølje. Projektchef Kim Thomasen, Crescendo, fortæller:

"Vi blev inviteret ud for at besigtige Fink Ejendommes byggeri, og vi afholdt et møde om deres boliger og tilgang til byggeri. Da mødet foregår i en attraktiv bolig med højt til loftet og fantastisk lysindfald, så kan selv garvede investorer som os ikke undgå at blive påvirket af boligernes kvaliteter. Med købet af boligerne på Remmehuse ved vi, at vi har købt en af de absolut bedste beliggenheder i Ikast til lejeboliger. Her er kort afstand til grønne områder, golfbanen, skole og indkøb i cykelafstand. Dermed ved vi, at vi kan tilbyde lejerne, en bolig som tilbyder lidt mere end mange andre lejeboliger i markedet."

Tonny Broberg fra EDC Projekt Poul Erik Bech, som har formidlet salget af rækkehusene på vegne af Fink Ejendomme, fortæller yderligere: "Det er som mægler en fornøjelse at have at gøre med to parter, som er løs­nings­o­ri­en­te­re­de og positive om alle aspekter af processen. Da Fink Ejendomme bad os om hjælp til at sælge boligerne, var vi hurtigt klar over, at Crescendo kunne være én af flere oplagte købere. Processen med salget har været et godt og gnidningsfrit forløb, hvor parterne i godt humør har holdt møder om salget af kva­li­tets­bo­li­ger­ne, så det er dejligt, at det nu er faldet på plads med to tilfredse parter."

Kombination af ejer- og lejeboliger
Direktør i Fink Ejendomme, Thomas Asmussen, fortæller om om­pri­o­ri­te­rin­gen grundet opbremsningen i boligmarkedet

"Remmehuse i Ikast har været et spændende område for os, og et område som er forløbet planmæssigt, om end boligerne oprindelig var prioriteret til at være ejerboliger og ikke en kombination af ejer- og lejeboliger. Det er vores opfattelse, at gode lejeboliger er en god tilføjelse til området af Ikast, og efter igangsættelse af udlejningen har vi oplevet stor interesse for boligerne, som varierer fra 90-110 m². Vi har været glade for processen med Crescendo og deres rådgivere, og vi er sikre på, at de som ejere vil være de rette udlejere for de kommende beboere i området."

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Tonny Broberg

Pro­jek­t­di­rek­tør

tobr@edc.dkEDC Projekt Poul Erik Bech

EDC Projekt Poul Erik Bech

Rådhuspladsen 3, mezz, 8000 Aarhus C

805@edc.dk58 58 77 30

Ungt brødrepar følger i faderens fodspor med nyt bygge- og in­ve­ste­rings­pro­jekt i Slagelse

Efter mere end 30 år med samme ejer er en bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom på Slotsgade 44 i Slagelse nu solgt. Køber er et ungt brødrepar Marcus Vestergaard (23) og Luca Vestergaard (19) fra BoBedst, som totalrenoverer ejendommens seks lejemål og planlægger at opføre yderligere to boliger på en tilhørende grund. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Slagelse, som også formidlede Marcus Vestergaards køb af sin første ejendom på Bredegade 66 i 2020, da han blot var 18 år gammel.

  • investering
  • Slagelse
Læs artikel

Påruplejren i Midtjylland solgt: Lokalt ægtepar driver lejren videre med samme navn og sjæl

I årtier har Apostolsk Kirke Danmark ejet Påruplejren, mellem Ikast og Silkeborg. Nu er lejren solgt til et midtjysk ægtepar, Jytte og Henrik Bondgaard, som bevarer navnet og lejrens sjæl med fokus på natur, nærvær og fællesskab. De første bookinger er allerede i kalenderen, og de nye ejere ser frem til at invitere til familiefester, feriekolonier, lejrskoler og kurser. Salget af den populære lejr, hvor 72 overnattende gæster kan boltre sig på knap 20 tønder land, er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech.

  • Silkeborg
  • Påruplejren
  • investering
Læs artikel

Flest solgte ejendomme to år i træk: Succesfuld erhvervsmægler er ny partner i EDC Poul Erik Bech Roskilde

Mikkel Valeur er optaget som ny partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde. Part­ner­stil­lin­gen kommer som følge af nogle succesrige år, hvor den unge, lokalkendte erhvervsmægler har vundet flere flotte priser – bl.a. blev han i 2024 ”Årets Youngstar” og den erhvervsmægler, som solgte flest ejendomme i EDC Erhverv Poul Erik Bech i 2023 og 2024. Efterspørgslen på er­hverv­se­jen­dom­me i Roskilde og omegn er stor, og transak­tions­vo­lu­men har været høj i første kvartal af 2025. Derfor har Mikkel Valeur og resten af er­hvervs­cen­tret i Roskilde store ambitioner for de kommende år.

  • Roskilde
  • Partner
Læs artikel