Sluseøen på Hvide Sande Havn sættes i udbud: Unik mulighed for ferie- og hotelprojekt

  • Hvide Sande
  • Projekt

Hvide Sande Havn tager næste skridt i udviklingen af byens attraktive havneområde. Således udbydes Sluseøen til professionelle udviklere og investorer, der ønsker at skabe rammerne for fremtidens ferieboliger, hoteller, kontorer, butikker - eller helt andre nye, visionære koncepter. Udbuddet løber frem til den 15. januar 2026 og håndteres af EDC Projekt Poul Erik Bech og EDC Ringkøbing.

Hvide Sande er en levende fiskeri- og havneby med adgang til både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Turismen er samtidigt en yderst central drivkraft, og byen rummer Danmarks femtestørste fiskerihavn. Hvert år besøges Hvide Sande af tusindvis af gæster, som søger surf, cykling, strand, natur og et autentisk havnemiljø. I 2019 modtog Ringkøbing-Skjern Kommune næsten 3 mio. tyske overnatninger, som gør området til Danmarks største turis­me­desti­na­tion målt på udenlandske gæster.

Mogens Pedersen, direktør for Hvide Sande Havn, siger: "Vi inviterer nu professionelle og kreative udviklere til at byde ind på Sluseøen og være med til at styrke området. Vi vil vi gerne være byens havn og det er afgørende for os, at by og havn har en stor sam­men­hængs­kraft. Sluseøen er ideelt placeret i samspillet mellem havn, fjord og by, og vi ser et stort potentiale i udviklingen. Som havn ser vi det som vores opgave at forberede området til en endnu mere spændende fremtid, så vi glæder os rigtig meget til vi­de­re­ud­vik­lin­gen. Som vi siger lokalt: 'Turismen er som klitterne i Hvide Sande - grundlæggende og stabil', og ingen tvivl om, at turismen fortsætter fremgangen."

Det er to arealer på Sluseøen på i alt ca. 6.050 m², der udbydes. Område 1 er på 3.200 m² og område 2 er på 2.850 m² og det kan vindes af en eller flere konsortier. Udbuddet gælder en 99-årig lejekontrakt, og projekterne vælges ud fra kriterier som pris, kvalitet og kører frem til 15. januar 2026.

Invitation til udviklere og investorer
Hvide Sande Havn har valgt EDC Erhverv Poul Erik Bech og EDC Ringkøbing til at stå for udbuddet, som skal være med til at styrke Hvide Sande som helårs­desti­na­tion, og Kirk Larsen & Ascanius Advokater bidrager med juridisk og strategisk rådgivning.

Tonny Broberg, pro­jek­t­di­rek­tør, EDC Poul Erik Bech, siger: "Det er et superspændende projekt og en unik mulighed for at udvikle ferieboliger, hoteller, butikker, kontorer eller andre, nye koncepter i en af Danmarks største turis­me­desti­na­tio­ner. Vi oplever stor interesse for fe­ri­e­bo­lig­mar­ke­det og kan sammen med Feriepartner, som er Danmarks største kæde af lokale selvstændige ud­lej­nings­bu­reau­er og EDC Ringkøbing dokumentere stærke referencer på både salgspriser og lejeindtægter, som er med til at give et solidt fundament for gode for­ret­nings­ca­ses på Sluseøen"

Finn Jakobsen, erhvervsmægler, EDC Ringkøbing, uddyber: "Udbuddet af Slusesøen er virkelig en attraktiv udviklings-case og timingen er rigtig god. Svingbroen og den planlagte Byens Plads vil sikre en god infrastruktur og skabe et nyt byrum, der binder havn og by tættere sammen. Den nye svingbro forbinder midtby og Sluseøen for gående, cyklister og er støttet med 20 mio. kr. af Er­hvervs­frem­me­be­sty­rel­sen, kommunen, Hvide Sande Havn og Realdania. Turisterne fortsætter med at valfarte til byen, og vi vurderer, at markedet efterspørger flere ferieboliger og hoteller. For at styrke væksten og skabe flere helårsturister, er det afgørende at øge over­nat­nings­ka­pa­ci­te­ten og løfte kvaliteten af ferie- og hoteltilbud, hvilket de nye ud­vik­lings­pro­jek­ter helt sikkert vil bidrage med."

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Tonny Broberg

Pro­jek­t­di­rek­tør

tobr@edc.dkEDC Projekt Poul Erik Bech

EDC Projekt Poul Erik Bech

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3, 5. sal, 8000 Aarhus C

805@edc.dk58 58 77 30