Stor europæisk lo­gi­sti­ke­jen­doms­ud­vik­ler sikrer sig Vejle Syd på hele 17,5 ha

  • Vejle
  • Industri

Der er netop indgået en aftale om den store erhvervsby i Trekantområdet, Vejle Syd. Det er den store europæiske familie- og lo­gi­sti­ke­jen­doms­ud­vik­ler VGP Danmark, som har taget første skridt mod det første danske projekt. Aftalen er formidlet af EDC Poul Erik Bech og bag aftalen står en­tre­pre­nør­virk­som­he­den Erling Jensen, der købte projektet i sommer 2021 sammen med tre andre investorer.

En aftale om det store område Vejle Syd i Trekantområdet ud mod motorvej E45 er sikret. Johnny Røn fra en­tre­pre­nør­virk­som­he­den Erling Jensen, siger:

"Vi er rigtig glade for at have lavet en aftale om Vejle Syd. For syv år siden var jeg med til at udvikle området sammen med andre, og for små to år siden fik jeg muligheden for at købe projektet sammen med tre andre investorer. Det gjorde jeg med formålet om at sælge det videre på et tidspunkt. Så ramte de usikre tider med krig i Europa, stigende renter og ikke nær så meget aktivitet i markedet, hvilket gav lidt udfordringer. Derfor er det også en lettelse at have landet en aftale med VGP, som ønsker at tage næste skridt i Vejle Syd-æraen. Processen har været rigtig fin og samarbejdet med EDC Poul Erik Bech har været rigtig godt, trods de udfordrende tider. Efter aftalen er der stadig ca. 50.000 m2 ledig grund til kontor/liberalt erhverv tilbage."

Aftalen er indgået med den store europæiske, familieejede lo­gi­sti­ke­jen­doms­ud­vik­ler VGP fra Belgien, som udvikler logistik- og se­mi­in­du­stri­el­le ejendomme. Virksomheden har mere end 100 logistikparker i Europa, hvor de er repræsenteret i 17 europæiske lande, hvor det største marked er Tyskland. De satser nu også på Danmark med aftalen om Vejle Syd.

Yderst attraktiv erhvervsby
Selvom størstedelen af aftalen først lige er blevet en realitet, er der allerede gang i opførelsen af den kommende erhvervsby med den unikke placering ud til E45. Arne Kristensen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Vejle, som sammen med den internationale afdeling i EDC Poul Erik Bech har formidlet aftalen om det store område, fortæller:

"Der er allerede etableret to tankstationer og en Burger King i området, og snart åbner McDonald's også. Dermed er der allerede stille og roligt gang i den nye erhvervsby. Vi er glade for at have landet en aftale om området til en spændende investor og glæder os til, at der kommer endnu mere gang i området. Næste skridt er, at vi skal hjælpe VGP med at finde lejere til området, men der er generelt stor mangel på lager- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me, så det forventes, at der vil være en fornuftig efterspørgsel på at leje sig ind i området. Det bliver spændende at følge udviklingen over de næste par år. VGP har stort fokus på den grønne omstilling og ESG-initiativer, hvor energivenlige løsninger tænkes ind fra start til gavn for lejerne."

Han fortsætter: "Det er noget nær det optimale område til at etablere en erhvervsby. Der er store arealer med gode par­ke­rings­mu­lig­he­der, nemme til­kør­sels­for­hold og vigtigst af alt facade mod E45, hvor der dagligt kører 75.000 bilister forbi. Dermed er der god eksponering for de fremtidige er­hvervs­dri­ven­de lejere. Vejle Kommune er en god er­hvervskom­mu­ne, og de bliver ved med at øge deres fokus på erhvervslivet, hvilket gør det endnu mere attraktivt for de er­hvervs­dri­ven­de, som etablerer sig i Vejle Syd."

International ekspertise gavner lokalt
Aftalen om det store logistik- og kontorområde er kommet i stand gennem et samarbejde mellem EDC Poul Erik Bechs internationale og Vejle afdeling. Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, fortæller:

"Det har været en rigtig interessant, men også udfordrende proces, hvor der løbende har været interesse fra forskellige investorer, selvom markedet har været udfordret. Aftalen viser, at det i 2023 stadig er muligt at gennemføre store aftaler og projekter, på trods af at markedet er udfordret af stigende renter og inflation. Vi har dog hele tiden haft stor tro på projektet, og så længe man tror på projektet, så er det muligt at sikre en aftale."

"Jeg er også glad for at vi endnu engang bliver bekræftet i, at der er behov for national, international og lokal ekspertise i samspil, og at det er til gavn for alle parter i ejen­doms­bran­chen. Det viser, at vores internationale enhed i EDC Poul Erik Bech og vores store netværk af udenlandske investorer kan være en stor hjælp - også på de lokale markeder i Danmark," slutter Helle Nielsen Ziersen.

Vil du vide mere?

Hold dig opdateret på tendenser, nøgletal og nye er­hverv­se­jen­dom­me med EDC Erhvervs nyhedsbrev.

Tilmeld nyhedsbrev

Nordic Outlook Autumn 2024

JLL (Jones Lang LaSalle) har netop udgivet deres halvårlige rapport om det nordiske ejendomsmarked, der i denne omgang har særligt fokus på ESG og bæredygtighed i ejen­doms­bran­chen. EDC Erhverv Poul Erik Bech har nok en gang bistået med tal, tendenser og indsigter om det danske marked.

  • Nordic Outlook
  • JLL
Læs artikel

In­ve­ste­rings­ejen­dom med 10 værk­steds­le­je­re solgt for 16,5 mio. kr. i Ishøj

En in­ve­ste­rings­ejen­dom i Ishøj med 10 stabile lejere af værksteder, lager- og pro­duk­tions­lo­ka­ler er netop solgt for 16,55 mio. kr. Køber er ejen­doms­sel­ska­bet Rosengaard ApS, der slog til, da det er en in­du­stri­e­jen­dom med et fornuftigt afkast og gode ge­n­ud­lej­nings­mu­lig­he­der. EDC Erhverv Poul Erik Bech København har formidlet salget af in­ve­ste­rings­ejen­dom­men og med flere bud og høj efterspørgsel generelt på lager- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me, ønskes tilsvarende ejendomme til salg.

  • Ishøj
  • Industri
Læs artikel

Eksklusive dobbelthuse udsolgt i Galten et par måneder før indflytning

Byggefirmaet Fink Ejendomme er ved at færdiggøre 16 eksklusive dobbelthuse og rækkevillaer på mellem 212-144 m2 på Knopsvane Allé i Galten mellem Silkeborg og Aarhus. Med få måneder til ind­flyt­nings­da­to­en kan EDC Projekt Poul Erik Bech i samarbejde med EDC AROS Galten nu melde alle boliger udsolgt.

  • Projekt
Læs artikel