Tidligere bosted forvandles til hotel på Mors

  • Nykøbing Mors
  • Hotel

Det tidligere bosted Kærvang i Nykøbing Mors er netop blevet solgt. Køber er Jespersen Hotels, som er i gang med at istandsætte og forvandle den 2.535 m² store ejendom til et hotel. Hotellet skal henvende sig til både arbejdsfolk, som har brug for en overnatning og turister, som ønsker at besøge Nykøbing Mors. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet salget af det tidligere bosted.

En ny æra på Tranevej 3 i Nykøbing Mors er undervejs. Jespersen Hotels åbnede Hotel Hedemarken i december 2020, som deres første hotel og har nu købt ejendommen og ønsker at forvandle det tidligere bosted til et hotel i stil med deres hotel i Grindsted. Kenneth Thomsen, hotelchef på Hotel Hedemarken og det kommende Hotel Traneparken i Nykøbing Mors, fortæller:

”Det er en fantastisk ejendom på 2.535 m² indrettet med 36 værelser med eget badeværelse, som opfylder alle vores ønsker til et hotel. Vi ønsker at udvide vores ho­tel­por­te­føl­je og faldt over denne ejendom. Selve ejendommen vægtede højt, da vi ikke har det store kendskab til Nykøbing Mors og omegn, men det skal vi have nu, og det var en mulighed, vi ikke ville lade gå til spilde. Nu er vi i gang med en mindre renovering af ejendommen, og så satser vi på at kunne åbne for overnattende gæster inden for et par måneder.”

Navnet Traneparken stammer fra den tidligere ejer, som købte ejendommen i 2018. Siden har navnet hængt ved, og det bliver det også ved med, fortæller Kenneth Thomsen: ”Med et begrænset kendskab til Nykøbing Mors og øen, handler det om at være synlige i lokalområdet. Efter en rundspørge i byen, har vi valgt at beholde navnet Traneparken for at bevare det lokale kendskab. Vi vil rigtig gerne involvere os i lokalsamfundet og bidrage til, at der kommer flere besøgende til Mors. Det skal være et sted, som de lokale anbefaler til folk, der mangler overnatning på Mors. Det kan være håndværkere og erhvervsfolk, som skal arbejde i området eller om sommeren, turister, som vil opleve naturskønne Mors.”

Brugt til lidt af hvert
Sælger er erhvervsmanden Mads Henrik Lund, som i lokale folkemunde er kendt som direktør hos Mors-Thy Industrilager. Han beretter om en omskiftelig hverdag, efter han købte den tidligere institution i marts 2018:

”Jeg har sat de 36 værelser i stand, og nogle værelser har også været lejet ud, bl.a. til gymnasieelever fra det lokale gymnasie. Hånd­bol­da­ka­de­mi­et HF Mors har også haft lejet en fløj i ejendommen. Det sydkoreanske hånd­bold­lands­hold har også boet her i ni døgn, og det gav meget godt. Under Corona var der også noget af ejendommen, som blev brugt som testcenter, så ejendommen har været brugt til lidt af hvert.”

”Jeg må bare erkende, at jeg også gerne vil dyrke mine andre interesser, og at det kræver voldsom meget tid og overskud, at drive et over­nat­nings­sted. Derfor er jeg også utroligt glad for, at Jespersen Hotels har købt ejendommen og ønsker at videreføre stedet. Jeg ønsker dem alt det bedste og glæder mig til at følge med fra sidelinjen. Samarbejdet med EDC Erhverv har i øvrigt været rigtig fint.”

Hotelbranchen er i fremgang
Ifølge Danmarks Statistik var der 16,5 mio. overnatninger i Danmark i første halvår af 2023, hvilket er 1,1 mio. mere end samme periode i 2022 og højeste antal nogensinde. Hotellerne stod for over halvdelen af over­nat­nin­ger­ne. En øget hotelinteresse har Jeppe Leth, erhvervsmægler, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, som har formidlet salget af det tidligere bosted på Nykøbing Mors, også kunnet mærke:

”Tidligere på året solgte mine kollegaer i Nordsjælland det store Hornbæk Hospital, som skal forvandles til et luksushotel, og de har efterfølgende fået to større hoteller til salg. Det har virkelig sat os på landkortet som hotelmæglere. Selvom det her ikke er i samme størrelse, så kan vi nu også glæde os over at have solgt et hotel på Mors. Det bekræfter vores status som landsdækkende erhvervsmægler. Den øgede interesse for hoteller har resulteret i, at vi har oprettet en dedikeret hotelgruppe, som skal sikre endnu mere struktur ift. rådgivning, vurdering og salg af hoteller.”

”Jeg er glad for at have hjulpet Mads Henrik Lund med salget, selvom processen trak lidt ud. I sidste ende kom Jespersen Hotels på banen, og derfra gik det rimelig glidningsfrit. Jeg ønsker sælger og køber tillykke med handlen og glæder mig til at komme på besøg på et senere tidspunkt og opleve Hotel Traneparken i fuld drift,” siger Jeppe Leth.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vesterbro 101, 9000 Aalborg

912@edc.dk96 31 49 00

Salget af ejendomme fra mink­føl­ge­er­hverv er godt i gang

Efter at have vundet Finansiel Stabilitets udbud om ejen­doms­mæg­le­ry­del­ser er EDC Erhverv Poul Erik Bech nu for alvor begyndt at formidle salg af ejendomme, som staten overtager fra mink­føl­ge­er­hverv. De første handler er gennemført, bl.a. salget af Kopenhagen Furs hovedsæde, flere ejendomme er under salg, og flere nye sager forventes at komme til i den kommende tid.

  • Minkfølgeerhverv
  • Finansiel Stabilitet
Læs artikel

Kontorhuset der har det meste: Roskildes største og mest moderne kontorhus søger nye lejere

SunPark Erhvervshus, det største og mest moderne kontorhus i Roskilde, søger nye lejere. BEC flytter ud af kontorhuset, og derfor udbydes moderne og fleksible kontorlejemål med adgang til alle husets attraktive faciliteter. EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde skal formidle udlejningen på vegne af SunPark, der ejes af Evang Ejendomme.

  • Roskilde
  • Kontor
Læs artikel

Industri- og lo­gi­stik­seg­men­tet viser positive takter trods færre større transaktioner

Transak­tions­vo­lu­men for industri- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me i årets første otte måneder endte på 4,2 mia. kr., hvilket er lidt under samme periode sidste år. Men antallet af transaktioner er stort set uændret, så det er peger på, at mange af de større transaktioner lader vente på sig. Med de internationale investorer på vej tilbage kan udviklingen dog vende, vurderer EDC Erhverv Poul Erik Bech, som aktuelt har flere større industri- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me til salg og leje i hele landet.

  • Branchedata
  • Industri
Læs artikel