Tomgangen stiger lidt: Aalborg oplever flere ledige butikslokaler

  • Detail
  • Aalborg

Antallet af ledige butikslokaler er steget i Aalborg, viser nye tal fra er­hvervspor­ta­len Ejendomstorvet.dk. Pressede butikker, forsigtige forbrugere og sværere vilkår for biler i midtbyen, lyder nogle af forklaringerne. Det øvrige Nordjylland har uændret tomgang, og Aalborg har stadig færre tomme butikker end landets øvrige storbyer.

Aalborg Kommune har næsten dobbelt så mange ledige butiksarealer som for et år siden – eller udtrykt mere positivt: Iværksættere med drøm om egen forretning, kaffebar, spisested eller takeaway har fået mere at vælge imellem i den nordjyske hovedstad og landets fjerdestørste by. Det viser de nyeste data fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for er­hvervslo­ka­ler.

”På vores portal er der udbudt 20.200 m2 lokaler til butik, spisesteder eller takeaway i Aalborg – det lå på godt 11.000 m2 for et år siden. Vordende selvstændige samt butikker og kæder på jagt efter nye lokaler har i dag 90 lejemål at vælge imellem mod godt 50 lejemål sidste efterår. Målt i forhold til de samlede arealer er udbuddet steget fra 1,3% i 2022 til nu 2,3% – det er stadig noget under lands­gen­nem­snit­tet, som er på 3,0%,” siger adm. direktør Jakob Wegener, Ejendomstorvet.dk.

På landsplan er lidt over 9.800 er­hvervs­le­je­mål og ejendomme aktuelt udbudt via Ejendomstorvet.dk; heraf lige knap 2.000 lokaler til butik, café, kaffebar, spisested eller takeaway. I hele Nordjylland er 204 butikslokaler udbudt lige nu, og af dem ligger som nævnt 90 i Aalborg.

”Flere små butikker er lukket, og især sidegaderne har fået flere ledige lokaler. En del mindre butikker og spisesteder har presset likviditet, fordi de sidste momslån og Coronalån skal betales tilbage. Samtidig er mange forbrugere blevet forsigtige og holder godt på pengene, ikke mindst pga. ren­testig­nin­ger­ne. Vi kan også se, at kæder og mere etablerede butikker søger lokaler med bedre beliggenhed og mere effektiv indretning. Desuden har flere kæder trimmet deres net af butikker, så de har færre afdelinger i større byer som Aalborg,” siger Martin Brasholt Mikkelsen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg.

Mange forbrugere er til­ba­ge­hol­den­de med at købe fx tøj og boliginteriør, samtidig er det blevet mere udfordrende at køre bil i midtbyen. Kommunen har skabt nye flotte byrum med planter, hvilket har gjort midtbyen mere tiltalende for besøgende i butikker og restauranter. Beslutningerne om tra­fik­til­gæn­ge­lig­hed og reduktionen af biler i området de seneste år kan muligvis have haft en indvirkning på handlen i byens centrum. Desuden står den førsteklasses busforbindelse, Plusbus-linjen, snart klar til at åbne med et dedikeret spor, hvilket vil påvirke tra­fik­møn­ste­ret.

Fortsat lav butikstomgang
Tomgangen for butikslokaler er dog fortsat lav i Aalborg med 2,3%. Odense ligger dobbelt så højt, og både i Aarhus og København er niveauet godt 3%. I det øvrige Nordjylland har tomgangen for lokaler til butikker og spisesteder det seneste år ligget ret konstant omkring 46.000 m2.

”Der kan komme nogle lokaler i spil, når Aldi-butikkerne lukker helt. Men der er bevægelse lokalt, og vi har fx set, at en kæde som Normal åbner butikker uden for de største byer – vi har selv lige udlejet en tidligere dag­lig­va­re­bu­tik på 700-800 m2 i Hirtshals til Normal, så der er bestemt også detailbutikker som ekspanderer,” siger Martin Brasholt Mikkelsen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Kommunerne i Nordjylland har samlet lidt over 12% af landets totale areal til detailhandel og spisesteder svarende til 2,5 mio. m2. Heraf ligger lige knap 900.000 m2 i Aalborg.

Her har butikkerne i Aalborg medvind

  • Rekordhøj beskæftigelse og dermed købekraft
  • Fortsat stigende indbyggertal
  • Kommunale investeringer i byrum og pladser
  • Lavere lejeniveauer end i andre store byer
  • Trods øger tomgang fortsat færre ledige lokaler end øvrige store byer

Her har butikkerne i Aalborg modvind

  • Inflation og stigende rente gør forbrugerne forsigtige
  • Små butikker og spisesteder presset af afdrag på lån til Corona og moms
  • Flere store kæder har trimmet nettet af butikker
  • Sværere kår for biler i midtbyen efter tra­fiks­a­ne­rin­ger og PlusBus-åbning

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Martin Brasholt Mikkelsen

Partner, ejendomsmægler, MDE

mbm@edc.dk20 67 12 5058 58 75 76EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vesterbro 101, 9000 Aalborg

912@edc.dk96 31 49 00

Aarhusiansk investorkreds sælger stor lo­gi­sti­ke­jen­dom i Sorø for trecifret millionbeløb

En stor og moderne lo­gi­sti­ke­jen­dom i Sorø på 29.477 m² er netop solgt for et trecifret millionbeløb. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget og fungeret som eksklusiv rådgiver for sælger K/S Sorø, en aarhusiansk investorkreds. Den danske handels- og di­stri­bu­tions­virk­som­hed MultiLine med hovedsæde i Sorø har en langvarig lejekontrakt i ejendommen, og køber er det norske ejen­doms­sel­skab Erla Eiendom.

  • Industri
  • International
  • Aarhus
Læs artikel

Unikt hotel- og boligprojekt med 32 lejeboliger på Amager begynder snart udlejning

I et historisk in­du­strik­var­ter på Holmbladsgade i hjertet af Amager opfører Nordea Pension Ejendomme boligprojektet Smedjen med 32 topmoderne lejeboliger. Boligerne opføres som en del af et nyt hotelprojekt Hotel Folk, som skal rumme 71 ho­tel­lej­lig­he­der. EDC Projekt Poul Erik Bech København skal stå for udlejningen af de 56-118 m² store lejligheder med 2-4 værelser. Udlejningen starter op d. 1. marts.

  • Projekt
  • København
Læs artikel

Største industriområde i Storkøbenhavn: Gang i er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det på attraktive Avedøre Holme

I den seneste tid har EDC Erhverv Poul Erik Bech haft godt gang i er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det på Avedøre Holme i Hvidovre Kommune. Det er blevet til hele seks salg af in­du­stri­e­jen­dom­me, tre udlejninger, fem eks­pro­p­ri­a­tions­vur­de­rin­ger og som altid en række almindelige vurderinger.

  • Industri
  • Storkøbenhavn
Læs artikel