EDC Landbrug Poul Erik Bech har lavet en sam­ar­bejds­af­ta­le med Stensdal Group. Det familieejede ejen­doms­sel­skab vil gerne gøre endnu mere på klimafronten og har lagt en strategi for at blive klimaneutrale. Med en stor ejen­doms­por­te­føl­je, hvor de samlet ejer og udlejer mere end 130.000 m² af Storkøbenhavns er­hvervs­le­je­mål, kræver det nye, gennemgribende tiltag. En vigtig løsning er at opkøbe landbrugsjord til skovrejsning, men det har vist sig sværere end forventet.

Ejen­doms­sel­ska­bet Stensdal Group har i mere end 30 år udviklet og investeret i fast ejendom. De har netop leveret rekordregnskab og har rundet en magisk grænse med en ejen­doms­por­te­føl­je til en værdi af 1 mia. kr. og samlet 130.000 m². Nu vil de gøre deres ejen­doms­por­te­føl­je endnu mere miljø- og klimavenlig. Ejer og adm. direktør Søren Stensdal forklarer:

”Den vigtigste klimaindsats for os er at nedbringe klimaaftrykket i vores ejendomme. Vi køber for at renovere og forvandler triste ud­vik­lings­e­jen­dom­me til funklende stjerner i er­hvervs­om­rå­der, som vi kan leje ud. Her er vi kommet langt og gør allerede meget. Hos os er det et mantra at renovering af eksisterende ejendomme skal gavne klimaet, så vi har stort fokus på at energirenovere. Hver gang vi overtager en ældre ejendom, ser vi på, hvordan vi kan optimere, så vi reducerer ener­gi­for­bru­get og dermed driftsom­kost­nin­ger­ne – til gavn for lejerne, for os og vores grønne regnskaber – og ikke mindst for miljøet – og klimaet.”

”Det gør vi, fordi vi mener, at det er det rigtige, og det er en del af vores DNA, som fa­mi­lie­virk­som­hed, at gøre, hvad vi kan for at nedbringe vores klimaaftryk. Vi arbejder desuden med biodiversitet og har dedikeret mere end 25.000 m² af de grønne arealer ved fem af vores ejendomme i Storkøbenhavn og store dele af de grønne arealer i Ammendrup Park i Helsinge til levesteder for sommerfugle i samarbejde med Danmarks Na­tur­fred­nings­for­e­ning. Men vi vil rigtig gerne noget mere, så vi har udarbejdet en ambitiøs klimastrategi for virksomheden.”

Ved ener­gi­renove­rin­ger efterisolerer Stensdal Group så meget de kan, typisk en hel del mere end reglerne foreskriver. De skifter vinduer til energiruder, skifter varmekilde til fjernvarme eller varmepumper, hvor det er relevant og muligt og be­lys­nings­ar­ma­tu­rer udskiftes til LED, både i alle nye og i eksisterende lejemål.

Landbrugsjord til skovrejsning
Kaare Stensdal, formand for bestyrelsen i Stensdal Group, siger: ”Vi tænkte, at vi da må kunne gøre noget mere. Ejendomme står for ca. 40% af det samlede CO2-udslip, så hvad kan vi gøre for at fremtidssikre, gøre noget godt og blive CO2-neutrale på sigt. Her har vi så vidt vi ved, som de første i ejen­doms­bran­chen herhjemme, fået den idé, at vi gerne vil opkøbe landbrugsjord med henblik på skovrejsning, som skal bruges til CO2-kreditter, som vi så kan bruge på vores kunder. Vi vil gennemføre sko­v­rejs­nings­pro­jek­ter for at blive mere bæredygtige og sikre miljø og grundvand bedre.”

”Men det har vist sig, at det ikke er så nemt at købe landbrugsjord, som vi kan dyrke skov på. Der er en hel del kriterier, der skal opfyldes, og derfor har det været sværere, end vi umiddelbart regnede med. Derfor har vi indledt et samarbejde med EDC Landbrug Poul Erik Bech, om at hjælpe os med at finde egnet landbrugsjord, så vi kan gennemføre vores sko­v­rejs­nings­pro­jekt og ejen­doms­por­te­følj­en på sigt går i nul på vores klimaaftryk.”

Primært med hjertet
Men er det primært for at styrke forretningen, at de bevæger sig ind på skovrejsning? ”Vi gør det selvfølgelig, fordi det for­ret­nings­mæs­sigt giver mening at være helt fremme i klimabussen og kunne tilbyde vores lejere, at de bygninger, som de bruger vil være CO2-neutrale på sigt. Men det er en dyr omgang. Som fa­mi­lie­virk­som­hed er der ingen tvivl om, at baggrunden først og fremmest er at investere med hjertet og gøre noget godt for vores fremtid. Det kræver nemlig store investeringer i skovområder og plejning, som vi ikke bare kan hente hjem ved at forhøje lejen hos vores kunder. Men vi mener som sagt, at det er det rigtige at gøre, og vi har midlerne til det, så nu fortsætter vi jagten på landbrugsjord.”

Stensdal Group har i deres klimastrategi regnet ud, at de skal bruge landbrugsjord på ca. 200 hektar for at planteskov for at dække deres samlede udledning fra den samlede ejen­doms­por­te­føl­je. Det er ikke sikkert, at det kan findes som ét samlet stykke, men hensigten er at hver enkelt projekt minimum skal være i stør­rel­ses­or­de­nen 100 hektar. Og helst på Sjælland, men Lolland-Falster, Fyn eller eksempelvis Langeland, kunne også være en mulighed.

Vil du vide mere om land­brugs­mar­ke­det? Læs seneste udgave af LandbrugFokus nu!

Land­brugs­e­jen­dom­me til skovrejsning
Frank Poll, partner og landbrugschef i EDC Landbrug Poul Erik Bech, siger: ”Vi har en klar forventning om, at markedet for at lave klimaprojekter bl.a. via skovrejsning virkelig kommer til at rykke fremover. Vi har igennem det sidste stykke tid fået en række uafhængige henvendelser, hvor virksomheder eller privatpersoner søger landbrugsjord til bl.a. dette formål, så vi er meget interesseret i at få land­brugs­e­jen­dom­me på hylderne, der egner sig til klimaformål.”

”Klima og natur fylder utroligt meget i landbruget og blandt vores kunder. Det kan vi helt klart mærke i dialogen med dem. Vi er samtidigt i dialog med flere kapitalstærke kunder, der søger land­brugs­e­jen­dom­me med henblik på at bidrage på forskellig vis til Danmarks grønne omstilling. For dig som ejer af en land­brugs­e­jen­dom kan det medføre, at ejendommen kan opnå en potentiel højere salgspris. Vi kan rådgive dig, om din ejendom henvender sig til det, som vores kunder efterspørger. Vi søger bl.a. ejendomme til skovrejsning, udtagning til lav­bunds­om­rå­der, udvikling af natur og CO2-områder, og vi oplever som sagt en stor efterspørgsel.”

Om Stensdal Group
Stensdal Group er mest kendt for ejendomsdelen, hvor de i mere end 30 år har udviklet og investeret i fast ejendom. I dag ejer og udlejer de mere end 130.000 m² kontor- og lo­gi­sti­ke­jen­dom­me i Storkøbenhavn og pro­jek­t­ud­vik­ler inden for både bolig og erhverv. Lige nu er deres største projekter udviklingen af Favrhøj, en helt ny bydel syd for Hillerød og Ammendrup Park, et nyt boligkvarter på 200.000 m² naturskøn grund i den sydlige del af Helsinge. Endelig investerer de i en række andre virksomheder uden for ejen­doms­bran­chen. Læs mere på www.stensdal.dk

Landbrugsmægler med nationalt netværk

Vi er en specialiseret land­brugs­af­de­ling, og en del af Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed. Ud over land­brugs­af­de­ling, får du et landsdækkende netværk af 19 erhvervscentre og over 80 boligbutikker, til at sælge dit landbrug.

Frank Poll

Landbrugschef, forstkandidat, ejendomsmægler, MDE, Sjælland & øerne

fpo@edc.dk22 14 65 28EDC Landbrug Poul Erik Bech

EDC Landbrug Poul Erik Bech

Østergade 2, 4700 Næstved

199@edc.dk58 58 77 09

NEXT flytter til Kopenhagen Furs hovedsæde: Sætter to ejendomme til i alt 200 mio. kr. til salg i offentligt udbud

NEXT Uddannelse København sætter nu to ejendomme, individuelt til salg, i offentligt udbud. De fraflytter to ejendomme i Rødovre (80 mio. kr.) og Albertslund/Glostrup (120 mio.kr.) og flytter i de kommende år ind i Kopenhagen Furs tidligere hovedsæde i Glostrup. EDC Erhverv Poul Erik Bech formidlede dengang salget af det tidligere minkhovedsæde og har igen fået opgaven med at formidle salget af de to ejendomme, som er en god blanding af kontor, lager, logistik, produktion, værksted, undervisning og evt. boliger.

  • Investering
Læs artikel

Stort, topmoderne kontordomicil eller flerbrugerhus skal bygges og udlejes i Skejby

En generel mangel på kon­tor­fa­ci­li­te­ter til større virksomheder i Aarhus og omegn betyder, at et nyt stort kon­tor­do­mi­cil­pro­jekt på samlet 13.055 m² i Skejby ved Aarhus er på tegnebrættet. På Hedeager 35 i Skejby, tæt på Aarhus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal, letbane og motorvej, opføres en ny og ambitiøs er­hverv­se­jen­dom med særlig appel til en eller flere større virksomheder. Byggeriet sættes i gang, så snart de første lejere er fundet og EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus er hyret til opgaven på vegne af et større aarhusiansk konsortium.

  • Aarhus
  • Kontor
Læs artikel

Salling Group har solgt Lollands Centret i Maribo på kun to måneder

Salling Group valgte efter mange års ejerskab at sætte Lollands Centeret i hjertet af Maribo til salg for et par måneder siden. Allerede mellem jul og nytår 2025 blev der sat blæk på papiret. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Sydsjælland og køber er An Other Invest med Mads Landrok i spidsen, som allerede ejer et par andre indkøbscentre.

  • Lolland
  • Detail
Læs artikel