EDC Erhverv introducerede i 2022 vores populære digitale mailservice Send-min-køber, som er et værktøj til ejendomsejere, der overvejer at sælge deres ejendom, men af den ene eller anden årsag er til­ba­ge­hol­den­de. Med værktøjet kan du få et indblik i interessen for din ejendom, helt anonymt, uden at sætte til salg. Værktøjet har været første skridt for mange af vores kunder, der efterfølgende har fået solgt deres er­hverv­se­jen­dom hurtigt og effektivt.

Der kan være mange årsager til, at du som ejendomsejer tøver med at sælge. Betyder et fald i transak­tions­vo­lu­men, at folk ikke ønsker at købe? Er der overhovedet købere til netop min ejendom? Og kan jeg overhovedet få det for min ejendom, som jeg mener den skal koste?

”Vi oplever ofte, at vores kunder er i tvivl om, hvornår det rette tidspunkt at sælge deres ejendom er nu. Vi introducerede derfor ‘Send-min-køber’, da det opfylder et ønske, som mange ejendomsejere har. De fleste ejere af er­hverv­se­jen­dom­me kender situationen med, at du måske overvejer at sælge, men godt vil se tiden lidt an og holde det for dig selv. Men for mange ejendomsejere kan det alligevel være interessant at vide, om der er potentielle købere i markedet. ‘Send-min-køber’ gør det nemt at følge efterspørgslen på din er­hverv­se­jen­dom – og sætte til salg, når tiden er helt rigtig”, fortæller Poul Erik Bech.

”Helt lavpraktisk fungerer Send-Min-Køber på den måde, at du tilmelder din ejendom til servicen, og så matcher vi kvit og frit ejendommen op med potentielle købere fra vores Køberkartotek, der er Danmarks største. Har vi et match til ejendommen blandt de potentielle købere, vi har skrevet op, får du som ejendomsejer besked på mail. Du får altså nemt et overblik over, om der er mulige købere til ejendommen. Alt foregår selvfølgelig anonymt, og du vælger selv, om du ønsker at gå videre og tage kontakt.”

Send-min-køber førte til salg
Send-Min-Køber er flittigt brugt i hele det danske land og det er ikke uden grund. ”Send-Min-Køber er et godt produkt og en ekstra god service, som vi kan tilbyde vores kunder. Den mere usikre mar­keds­si­tu­a­tion, som vi de senere år har oplevet, har ført til, at mange ejendomsejere har været til­ba­ge­hol­den­de eller usikre over at sætte til salg. Her kan kunderne altså få lidt ro i maven og en fornemmelse af markedet. Uden salg, uden kontrakt og uden forpligtelser,” fortæller Mikkel Emil Valeur, der er er­hvervs­rå­d­gi­ver i Roskilde.

”Jeg havde fx en kunde, der var betænkelig efter at have sin ejendom til salg hos en konkurrerende mægler. Send-min-køber gav ham indblik i, at han havde et attraktivt produkt, som flere af de kunder, vi er i dialog med, heldigvis var interesseret i. Det gav ham tryghed og den bekræftelse han havde brug for og han valgte derfor at udbyde ejendommen. Kun få måneder senere havde vi hjulpet ham med at få underskriften på købsaftalen i hus.”

Vil du selv have syn for sagen? Så kan du tilmelde din er­hverv­se­jen­dom her