5 in­ve­ste­rings­ejen­dom­me fra samme sælger solgt til 5 forskellige købere på 5 måneder

  • Investering
  • Sjælland

Der er god aktivitet på markedet for in­ve­ste­rings­ejen­dom­me i området mellem Roskilde og Taastrup. Det kan den 65-årige ejen­doms­in­ve­stor, Michael Hansen, skrive under på efter at have solgt sin ejen­doms­por­te­føl­je med en samlet udbudspris på knap 50 mio. kr. Selv forventede han, at det ville tage flere år, men takket være et effektivt "ver­dens­klas­se­for­løb" hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde er samtlige fem in­ve­ste­rings­ejen­dom­me nu afsat på kun fem måneder.

Michael Hansen har over de sidste 35 år købt og udviklet en række in­ve­ste­rings­ejen­dom­me i området omkring Taastrup og Roskilde. Den tid er nu forbi, da den 65-årige ejen­doms­in­ve­stor har solgt hele sin portefølje på fem ejendomme med en samlet udbudspris på knap 50 mio. kr.

Michael Hansen fortæller: "Jeg stiftede selskabet Hovedstadens Murerfirma tilbage i 1983 og opstartede efterfølgende in­ve­ste­rings­delen i 1989, hvor jeg siden har udviklet og udlejet erhvervs- og bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me. Jeg har i noget tid gået med ønsket om at drosle ned, og meningen var egentlig et ge­ne­ra­tions­skif­te, men da mine børn ikke havde tiden og lysten til at drive forretningen videre, var det nærliggende at sætte det hele til salg samtidig. Jeg gik ind med en forventning om, at det ville tage minimum et par år, men nu, kun fem måneder senere, er vi allerede mål. Det er jeg naturligvis utroligt glad for, og jeg vil gerne takke EDC Poul Erik Bech Roskilde for et ver­dens­klas­se­for­løb med stor effektivitet."

Løst i fællesskab
Porteføljen bestod af blandede in­ve­ste­rings­ejen­dom­me til bl.a. kontor, lager, detail og bolig. Mikkel Emil Valeur, er­hvervs­rå­d­gi­ver hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, der har formidlet salget, fortæller:

"Ejendommene bliver brugt til alt fra kon­tor­fæl­les­ska­ber og domiciler til private boliger og spisesteder, så det har været en sjov og spændende opgave at sælge en ejen­doms­por­te­føl­je med så meget diversitet. Michael har løbende renoveret samtlige ejendomme, og med deres velbeliggende placeringer har vi haft flere interesserede investorer. Til sidst lykkedes det os at finde fem forskellige købere. Vi er glade for at have hjulpet Michael med at sælge sin ejen­doms­por­te­føl­je, og vi står tilbage med en meget tilfreds sælger."

John Borrisholt, direktør hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, der har bistået med salget, supplerer: "At sælge en hel ejen­doms­por­te­føl­je kræver ofte lidt ekstra tålmodighed fra sælger, da det ikke altid er muligt at finde en investor, der er villig til at købe samtlige ejendomme. Vi har derfor også løst denne case i fællesskab blandt flere af vores specialister inden for de forskellige ejen­doms­seg­men­ter, og vores brede netværk har været en stor fordel i forhold til at tiltrække købere. Det kan tære på tid og kræfter at drive en ejen­doms­por­te­føl­je, så det er bestemt ikke ualmindeligt, at ejen­doms­in­ve­sto­rer vælger at afsætte samtlige ejendomme på samme tid, når de ligesom Michael rammer en vis alder," afslutter John Borrisholt.

Investor Fokus Q1 2026

Årets første udgave af Investor Fokus er landet. I denne udgave sætter vi fokus på, hvordan demografi, urbanisering og ændrede præferencer vil forme fremtidens boligbehov – og dermed også in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der­ne. I Nordsjælland har EDC Erhverv Poul Erik Bech indgået et samarbejde med danbolig Erhverv Hillerød og styrker dermed sin position som regionens største erhvervsmægler. På den internationale front har vi formidlet salget af en stor, moderne lo­gi­sti­ke­jen­dom i Sorø til et trecifret millionbeløb og arbejder aktuelt med en større udlejningssag for H&M’s di­stri­bu­tions­cen­ter i Greve. Læs også om flere nye boligprojekter og in­ve­ste­rings­ejen­dom­me solgt og til salg i hele landet.

  • Investor Fokus
Læs artikel

iMusic køber naboejendom og bygger kæmpe musikunivers på 4.500 m² i Risskov

En genopstået og voksende interesse for LP’er og vinylplader har sendt den aarhusianske virksomhed iMusic ud på en imponerende vækstrejse. Nordens største webshop inden for salg af musik på fysiske plader har nu købt en naboejendom i Risskov. Her vil de integrere to ejendomme til et større domicil på 4.500 m² med både lager, kontor og fysisk musikbutik. Projektet kræver en større transformation, og ambitionen er at skabe et nyt, stort musikunivers, som slår dørene op i efteråret 2026. Salget af ejendommen er formidlet af Daniel Lundholm fra industriteamet i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.

  • Aarhus
  • Detail
  • Industri
Læs artikel

Engel & Völkers Danmark går sammen med EDC Erhverv Poul Erik Bech

Er­hvervs­mæg­ler­virk­som­he­den Engel & Völkers Danmark går sammen med EDC Poul Erik Bech, Danmarks største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­hed. Engel & Völkers Danmark har er­hvervs­af­de­lin­ger i København og Aarhus og står især stærkt på Capital Markets, internationale handler og lejesager, så de to virksomheder vil fremover styrke deres position på markedet.

  • Erhverv
  • Engel & Völkers
  • EDC Erhverv Poul Erik Bech
Læs artikel